Vi tager ansvar for vores indhold

I Jysk Fynske Medier er vi i modsætning til sociale platforme som Facebook og mange hjemmesider publicister. Det betyder, at vi er leverandører af troværdig og uafhængig journalistik. Vi tager ansvar for vores indhold, som foruden selvfølgelig at skulle overholde lovgivningen også skal leve op til vores egne presseetiske regler.

Hver dag diskuterer journalister og redaktører etiske problemstillinger, før vi publicerer vores journalistik, så vi er sikre på, at den lever op til vores høje etiske standarder. Når vi modtager klager, tager vi straks stilling til, om vi skal rette noget i vores indhold. Når vi træffer vores afgørelser, orienterer vi klageren om, at vedkommende kan klage til Pressenævnet, som består af jurister og repræsentanter for mediebranchen, heriblandt journalist Lene Sarup, Fyens Stiftstidende og chefredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten. De to medlemmer deltager ikke i behandlingen af klager over Jysk Fynske Medier.

Ifølge Medieansvarsloven skal mediernes indhold og handlemåde være i overensstemmelse med god presseskik. Pressenævnet afgør i hver sag, om der er sket en overtrædelse af de vejledende regler for god presseskik.

24 klager – ingen kritik

I 2019 blev 24 klager over Jysk Fynske Medier afgjort i Pressenævnet. Der blev ikke udtalt kritik i nogen af sagerne:

1. En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere artikler på fyens.dk om en byretsdom, hvor personen var blevet idømt ét års fængsel for blandt andet chikane. Straffen var i landsretten efterfølgende blevet formildet og nedsat til et halvt års fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. På grund af sagens karakter og alvor fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist at slette eller anonymisere artiklerne omkring ét år efter byretsdommens afsigelse.
   Se afgørelsen her


2. En person klagede over en nekrolog bragt af JydskeVestkysten, idet der var anvendt udtrykket ”den sidste kommunist” om den afdøde. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i nekrologen, og uanset, at klageren som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti måtte have en generel interesse i omtalen af partiet, afviste Pressenævnet derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
   Se afgørelsen her


3. En person klagede over en artikelserie i Randers Amtsavis, der omhandlede hans erhvervsmæssige virke, herunder konkurs af en virksomhed. Personen klagede over, at omtalen krænkede hans privatliv samt indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt ikke, at der var tale om en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om oplysninger om personens virke i forbindelse med de omtalte virksomheder. Pressenævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien.
   Se afgørelsen her


4. En person klagede over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern havde afvist at anonymisere hende i en artikel, der omtalte et kommunalt jobarrangement, hun havde deltaget i. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne betragtes som værende krænkende eller private for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at have afvist at anonymisere artiklen.
   Se afgørelsen her


5. En person klagede over, at Jysk Fynske Medier ikke bragte hans tre debatindlæg. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
   Se afgørelsen her


6. To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.
   Se afgørelsen her


7. En person klagede over en artikel, der blev bragt i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at han har afsluttet sin uddannelse om optometrist. Af artiklerne fremgår hans fulde navn og by. Personen klagede over, at Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklerne ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.
   Se afgørelsen her


8. Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i april måned en butikslukning i lokalområdet. Det fremgik af artiklen, at indehaveren af butikken havde opsagt lejemålet, hvor butikken havde ligget, fordi hun ikke mente, at udlejeren havde levet op til sine forpligtelser. Artiklen indeholdt ligeledes et interview med udlejeren, som afviste beskyldningerne fra butiksindehaveren og fremkom med sin udlægning af sagen. Butiksindehaveren klagede til Pressenævnet over artiklen, som hun mente indeholdt en urigtig og ensidig fremstilling af sagen til fordel for udlejeren. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at parternes udtalelser var udtryk for deres respektive opfattelser af den omtalte sag.
   Se afgørelsen her


9. JydskeVestkysten omtalte i marts måned en retssag efter et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde havde mistet livet, da en lastbil på motorvejen var kørt op bag i hendes bil. Det fremgik af artiklen, at det var kommet frem på retsmødet, at kvinden havde været påvirket af alkohol og bedøvelsesmedicin, og at hendes bil på ulykkestidspunktet havde kørt meget langsomt eller stået helt stille på motorvejen. Den afdøde kvindes datter klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten med formuleringer i artiklen ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn til hendes mor eller til hende som pårørende. Pressenævnet udtrykte forståelse for, at visse formuleringer i artiklen kunne opfattes som stødende, men nævnet fandt ikke, at artiklen var i strid med god presseskik.
   Se afgørelsen her


10. En person klagede over en artikel i JydskeVestkysten, idet han mente, at artiklen indeholder oplysninger, der krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet oplysninger om ejerforhold af jord er offentligt tilgængelige, og udtalte på den baggrund ikke kritik.
    Se afgørelsen her


11. En person klagede over, at JydskeVestkysten ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
    Se afgørelsen her


12. En person klagede over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale af en straffesag, hvor hun blev dømt for medvirken til bedrageri. Personen klagede blandt andet over, at hun via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hendes privatliv. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og nævnet udtalte derfor ikke kritik.
    Se afgørelsen her

13. En kommune klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i december 2018 af en omstridt vejsag, herunder en udvalgsformands rolle i sagen. Kommunen klagede over, at artiklen gengav et læserbrev fra en anonym borger, og at JydskeVestkysten ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for den anonyme borger. Kommunen klagede også over, at artiklen ikke indeholdt en oplysning om, at udvalgsformanden havde afvist at kommentere artiklens indhold. Da udsagnene i læserbrevet var udtryk for den anonyme borgers subjektive holdning til udvalgsformandens rolle i kommunen, der var sket forelæggelse, og JydskeVestkysten efterfølgende har bragt en beklagelse med udvalgsformandens kommentar, fandt nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik.
    Se afgørelsen her


14. Randers Amtsavis bragte i december 2018 en artikel med en jule-nytårsquiz, som blandt andet omtalte en demonstration arrangeret af et politisk parti. En person klagede til Pressenævnet over, at det var ukorrekt gengivet i artiklen, at demonstrationen skete under ”stor ståhej” og på ”lavt intellektuelt niveau”, samt at der var bragt et krænkende billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som satiriske kommentarer, samt at billedet var taget på en offentligt tilgængelig vej, og at det i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af personens privatliv.
    Se afgørelsen her


15. Fredericia Dagblad omtalte i en årskavalkade i december 2018 en demonstration, der havde fundet sted i Fredericia tidligere på året, og som var arrangeret af et politisk parti. Lederen af det politiske parti klagede til Pressenævnet over omtalen, som han mente indeholdt forkerte oplysninger. Pressenævnet fandt, at den påklagede omtale var udtryk for Fredericia Dagblads subjektive gengivelse af demonstrationen. Da gengivelsen samtidig havde et faktuelt grundlag, udtalte nævnet ikke kritik.
    Se afgørelsen her


16. Fyns Amts Avis bragte i november 2018 et interview med en person, som udtalte sig om sin ansøgning om at få offentlig støtte til et erhvervsprojekt. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis i interviewet havde indsat et billede af hende, uden at hun var blevet orienteret herom på forhånd. Personen klagede også over, at Fyns Amts Avis efterfølgende havde afvist at slette billedet fra artiklen på fyens.dk. Det påklagede billede var et arkivbillede taget i forbindelse med en artikel bragt i 2013, hvor personen også havde udtalt sig om sin erhvervsvirksomhed. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis for at have bragt billedet uden at have indhentet samtykke fra klageren, ligesom Fyns Amts Avis ikke fik kritik for efterfølgende at have afvist at slette billedet. Nævnet lagde vægt på, at billedet viste klager som led i sit erhvervsmæssige virke, og at billedet ikke kunne anses for krænkende, følsomt eller privat.
    Se afgørelsen her


17. En person klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i juli 2018 af en episode, der førte til politianmeldelse af ham. Personen mente, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger og har også ønsket artiklerne slettet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af JydskeVestkysten for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen selv rettede henvendelse til avisen og identificerede sig som den omtalte person ved at stille op til interview. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme personens anmodning om at få slettet artiklerne.
    Se afgørelsen her


18. To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net. Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling. Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.
    Se afgørelsen her


19. Jysk Fynske Medier bragte i december 2018 et læserbrev under overskriften ”Lad være, [Politiker A]!!”. Læserbrevet var af Jysk Fynske Medier redigeret i forhold til læserbrevets oprindelige version, der havde overskriften ”Endnu et søm til Danmarks ligkiste!”. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente gjorde hans læserbrev uforståeligt. Pressenævnet fandt det uhensigtsmæssigt, at Jysk Fynske Medier havde foretaget en sådan redigering, at læserbrevet er bragt med et ændret udtryk. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jysk Fynske Medier, da der ikke var tale om en så vidtgående redigering, at læserbrevet fremstod forvansket.
    Se afgørelsen her


20. En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at bringe to af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs. Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
    Se afgørelsen her


21. En person klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde afvist at bringe ti af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs. Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
    Se afgørelsen her


22. En person klagede over, at Fyens Stiftstidende ikke bragte hans læserbreve. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
    Se afgørelsen her


23. En person klagede over, at Fyns Amts Avis ikke bragte hans læserbreve. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.
    Se afgørelsen her


24. Artiklen ”Ny flok ulvehvalpe set ved Ulfborg” blev i august 2018 bragt på dagbladet-holstebro-struer.dk. En ulvesporingsenhed klagede over, at artiklen indeholdt forkerte oplysninger om dem. Pressenævnet fandt, at Dagbladet Holstebro-Struer på tilstrækkelig vis havde forsøgt at forelægge artiklens oplysninger for ulvesporingsenheden. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af dagbladet for at bringe oplysningerne uden ulvesporingsenhedens kommentarer hertil. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af dagbladet for at have afvist at bringe et genmæle til artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ulvesporingsenheden i sin genmæleanmodning til dagbladet havde afvist al efterfølgende kommunikation med dagbladet, hvilket gjorde dagbladet ude af stand til at tage stilling til anmodningen.
    Se afgørelsen her