Særlige indsatser
Nordsjælland får nu avis 365 dage om året
Den 1. maj overtog Jysk Fynske Medier Helsingør Dagblad og dets ugeavis, Lokalavisen Nordsjælland. En markeds- og kundeanalyse viste stor interesse for en søndagsavis, og dagbladet blev derfor 365-avis i slutningen af september med avis alle årets dage.
Samtidig fik dagbladet tilføjet Avisen Danmark som fast sektion, og abonnenterne fik desuden glæde af magasinet Rejser, magasinet Livsstil og Gul&Gratis. Tilslutningen til søndagsavisen har ligget over budget i hele perioden siden da.
Dagbladet bliver nu produceret i henholdsvis livecentret og printcentralen lige som de øvrige dagblade i koncernen, og desuden er dagbladets gamle app blevet lukket og erstattet af Nyhedskiosken.
Dagbladet har siden overtagelsen afviklet tre store journalistiske kampagner. De to første understøttede henholdsvis turistbranchen og detailhandelen i en svær coronatid, mens den tredje på konstruktiv vis fandt løsninger på, hvordan den udbredte ensomhed i coronatiden kan mindskes - blandt andet via fælles madlavning over nettet.
Lokaljournalistik og liv i hovedstaden
Den 1. maj 2020 blev Hovedstadens Mediehus en del af JFM-familien. Det blev startskuddet til en heftig udviklingsproces, hvor medarbejderne på de ni ugeavistitler i løbet af få måneder blev udsat for massive tekniske og organisatoriske ændringer, men vigtigst af alt: Der blev foretaget et strategisk gearskifte, så det redaktionelle fokus nu er at drive lokale, digitale nyhedsmedier, som udkommer i “best of web”-form på print en gang om ugen.
Redaktionen i Hovedstadens Mediehus begyndte at arbejde målrettet med redaktionel udvikling baseret på data, måltal, læserløfter og læserinddragelse. Der er desuden truffet en beslutning om, at de gamle avistitler skifter navn for at skabe synergi og sammenhæng med de digitale nyhedssites, og i erkendelse af, at ord som “bladet” og “avisen” ikke nødvendigvis sender de rigtige signaler om moderne, digitale nyhedsmedier, vil medierne i Hovedstadens Mediehus inden længe hedde KøbenhavnLIV, FrederiksbergLIV og så fremdeles. Corona-nedlukningen har dog udskudt navneændringen og brandingkampagnen til foråret 2021. Substansen vil være den samme i hovedstaden som i resten af Jysk Fynske Mediers udgivelsesområde: Vi skal levere lokaljournalistik, som skal styrke det lokale demokrati og den lokale sammenhængskraft. Vores lokale medier i hovedstaden skal med andre ord være en vigtig aktør i det lokale liv.
Randers Amtsavis genopfinder lokalredaktionen
Efter en årrække, hvor Randers Amtsavis har dækket de fem kronjyske og djurslandske kommuner fra hovedredaktionen centralt i Randers, genopfandt avisen i 2020 lokalredaktionen.
Den nye lokalredaktion er ikke en genåbning af gamle dages stationære lokalredaktion i et kontorlokale men derimod en nytænkt mobil lokalredaktion, som er synlig der, hvor dagens væsentligste eller mest vedkommende begivenhed finder sted.
Den mobile lokalredaktion er indrettet i en kassevogn, der er skiltet på en måde, så den er stærkt iøjnefaldende og vækker positiv opsigt der, hvor avisen dag for dag parkerer den. I den mobile redaktion vil en fast journalist og skiftende fotografer opsøge og modtage kilder, interviewe og rapportere samt færdiggøre artikler, billeder og video. De vil dække nyheder og andre begivenheder live på amtsavisen.dk, og de vil dykke dybere i artikler beregnet for næste dags papiravis.
Randers Amtsavis vil dag for dag bringe den mobile redaktion derhen, hvor borgere er berørt af beslutninger og begivenheder i det nære lokale demokrati. På godt og på ondt. Avisen vil berette om almindelige mennesker, der lever almindelige liv. Det hele bliver muligt, når redaktionsadressen ikke altid er Randers C men også badestranden i Bønnerup, Kattegatcentret i Grenaa, bjergene på Mols, banegården i Hadsten eller lystbådehavnen i Mariager.
Den mobile lokalredaktion er støttet af Kulturministeriet og Aarhuus Stiftstidendes Fond.
2021 skudt i gang med løfter til læserne i Fredericia
Der var fra årsskiftet debut på Fredericia Dagblads læserløfter til fredericianerne. Både et samlet løfte om, hvilken journalistisk lanterne vort medie dagligt arbejder efter. Og et individuelt løfte fra hver journalist på redaktionen, herunder også Ugeavisen Elbobladet, hvor det står tydeligt, hvad de hver især bruger størstedelen af deres arbejdsdag på.
Det betyder nu, at i hver artikel på vores site, www.frdb.dk, ligger et link, så læserne direkte kan skrive til redaktionen eller den enkelte journalist og dermed blive en aktiv medspiller i den journalistiske proces. Det har læserne taget rigtigt godt imod, og vi kan ud fra data se, at de artikler, der tager afsæt i en læsers undren eller spørgsmål, er interessante for læserne - andre interesserer sig for samme spørgsmål. Vi håber, at interessen for at bidrage til journalisternes arbejde, fortsat vil vokse, og at vi dermed som medie kommer endnu tættere på læserne, hvilket understøtter vor vision i forhold til at være en aktiv deltager i demokratiet og udvikler vores rolle for at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundet.
Vi flytter ind i ørerne på dig
Vi ved, at vores læsere har en travl dagligdag. Derfor har vi gjort vores nyheder tilgængelige i lydformat, så man kan blive klogere på det lokale nyhedsbillede, mens man laver noget andet. Vi arbejder sammen med firmaet https://speechkit.io/ om at oversætte vores skrevne artikler til oplæsninger. Det er en computer-oplæsning, i daglig tale en robotoplæsning.
Vi har en sådan oplæsning på alle vores artikler på vores sites, men vi laver også pakker med nyheder oplæst af robotten. Så kan du eksempelvis lytte til cirka 20 minutters lokale nyheder, mens du kører på arbejde, mens du er i haven, eller mens du laver mad.
Du finder vores oplæste nyheder under sektionen oplæste nyheder, som du kan finde via menuen på vores nyhedssites. Du kan også klikke her.
Journalistik koster penge
Jysk Fynske Medier har et formål i livet. Det er at lave journalistik i de områder, vi er i, og derigennem arbejde for demokrati og sammenhængskraft. Men vores forretning skal være økonomisk bæredygtig, journalister skal have løn, og en medieforretning som vores skal løbende tjene penge for at kunne udvikle nye, stærke produkter til vores kunder. Journalistik koster penge. Der er to primære indtægtsstrømme for en medievirksomhed. Den ene er abonnement, den anden er annoncer.
Når man besøger en hjemmeside, bliver man spurgt, om man vil acceptere privatlivs- og cookiepolitik. Cookies er små filer, du automatisk downloader til din computer eller mobil, når du besøger en ny hjemmeside. Nogle cookies sørger for, at hjemmesiden fungerer, andre gemmer informationer om din adfærd på nettet for at give dig målrettede reklamer.
Vil man besøge et vores nyhedssites, er spillereglerne således:
Er man abonnent, kan man vælge, om man vil acceptere vores cookies eller ikke. Vi anbefaler, at man accepterer, for sådan virker vores sites bedst.
Er man bruger, men ikke abonnent, har man et valg. Man kan acceptere vores privatlivs- og cookiepolitik. Eller vælge at blive abonnent. Man kan ikke få adgang til vores nyheder uden at betale enten via abonnement eller ved at aflevere data.
Nyhedskiosken blev opgraderet
Nyhedskiosken er Danmarks formentlig mest udbredte nyheds-app. Vi ved, at den ligger på flere hundredtusind mobile enheder, mobiltelefoner og tablets. Nyhedskiosken var oprindelig en kiosk, hvor du kunne læse din ugeavis og dit lokale dagblad som e-avis.
I løbet af 2020 blev Nyhedskiosken dog noget mere. Nu er det nemlig også en app, hvor du kan lytte til podcast fra Avisen Danmark og de øvrige dagblade i Jysk Fynske Medier. Du kan også lytte til en række af Radio4s populære podcast.
Men Nyhedskiosken er nu også en nyhedsapp. Er du eksempelvis abonnent på Viborg Stifts Folkeblad, kan du i Nyhedskiosken også følge helt aktuelle nyheder, som opdateres 24 timer i døgnet, syv dage ugen, 365 dage om året. Dermed kan du som abonnent få den fulde nyhedsoplevelse i Nyhedskiosken, opdaterede nyheder, podcast, e-avis og arkiv.
Har du endnu ikke Nyhedskiosken, så find den i appstore eller Google Play og hent den til din mobil eller tablet. Vi ved fra anmeldelserne af appen, at du ikke vil fortryde.
Hvem flytter ind i dit nabolag?
Det er interessant, hvem der flytter til og fra lokalområdet. I gamle dage fik vi fax fra tinglysningskontoret, som vi omsatte til lister i aviserne med hushandler. Tinglyste skøder kaldte vi dem dengang. Nu har teknologien gjort det muligt at forbedre den service, så vi på alle vores nyhedssites nu har en bolighandel-tjeneste, hvor du kan gå på opdagelse i hushandlerne i dit lokalområde. Du finder Bolighandler i menuen - enten direkte på forsiden eller via Menu-knappen. Eller ved at klikke her.
I bolighandler kan du vælge kommune, du kan vælge periode, og du kan vælge prisintervaller. Du kan læse om de enkelte handler, hvem køber er, hvem sælger er, hvad huset har kostet, og hvordan prisudviklingen er i lokalområdet.
Vi synes, at det er relevant, lokal nyhedsformidling. Det samme synes lovgiverne i Danmark. Bolighandel er en af de største investeringer, vi foretager os i vores liv. Derfor er det helt afgørende, at det foregår i et så gennemsigtigt marked som muligt. Derfor er der fuld offentlighed om bolighandler, og det bruger vi som afsæt til at give vores abonnenter en særlig service. Vi ved fra tilbagemelding fra vores abonnenter, at de sætter pris på indholdet.
400-500 abonnenter søger i databasen hver dag. De bruger i gennemsnit cirka 5 minutter på at kigge bolighandler.
Boligstoffet er lavet af en computer. Vi kalder det robotgenereret indhold, fordi regler og algoritmer oversætter tal til artikelform. Vi bruger samme teknologi til regnskaber, og flere tjenester vil følge i løbet af 2021.
JFM skal være det foretrukne sted at gå hen med sin undren
Alle Jysk Fynske Mediers nyhedssites gør nu en aktiv indsats for at inddrage læserne i journalistikken. Målet er at opnå tætte relationer med brugerne og i sidste ende sikre, at vi på sigt kan leve af vores digitale abonnenter.
2020 blev året, hvor Jysk Fynske Medier for alvor skruede op for brugerinddragelsen. Under vores artikler møder brugerne nu en spørgeformular, hvor vi efterlyser spørgsmål og input, der kan blive til nye artikler. For selvom vores journalister sidder på en stor viden inden for hver deres felt, så vil der altid være spørgsmål og emner, vi ikke hører om eller tænker over. Ved at inddrage læserne mere aktivt i vores dækning tror vi på, at journalistikken bliver bedre – og lige så vigtigt, at brugerne føler sig hørt og lyttet til.
Siden 1. januar 2020 har vi modtaget 3543 spørgsmål fra læserne om alt fra cykelstier og skoler til butiksliv og coronavirus. Vi har ikke svaret på alle spørgsmål, men vi har udvalgt 750 af de bedste input, som er blevet til artikler i avisen og på vores nyhedssites.
Vores første, spæde erfaringer viser, at brugerne sætter pris på at blive inddraget i journalistikken. Når vi f.eks. spørger dem, om brugerinddragelsen har ført til mere relevant journalistik, svarer 72,3 procent ja. Hele 92,1 procent svarer også ja på spørgsmålet om, hvorvidt vi skal fortsætte med at efterlyse spørgsmål.
Det viser os, at vi er på vej i den rigtige retning. Især når vi lægger det sammen med vores data på de artikler, vi har skrevet på baggrund af læserspørgsmål. Her tyder alt på, at disse artikler klarer sig over middel hos læserne sammenlignet med resten af vores indhold.
Men der er også ting, der ikke kan måles i data og sættes på formel i et excel-ark. Brugerinddragelse handler også om følelser. Vi ønsker, at vores læsere føler sig som en del af et fællesskab. At de har et sted at gå hen med deres undren. Og at vi i Jysk Fynske Medier er det oplagte sted at søge hen, når de spørgsmål, og eventuelle frustrationer melder sig. For det med at knytte tætte bånd med læserne er et vigtigt skridt i retningen mod at kunne leve af vores digitale abonnenter i fremtiden.
