Lorem ipsum dolor
Kedelig udvikling i antallet af pressenævnsager med kritik af JFM
Pressenævnet er et uafhængigt, offentligt nævn, der i medfør af Medieansvarsloven vurderer, om medier har overtrådt de vejledende regler for god presseskik. Nævnet har i alt 16 medlemmer ligeligt fordelt på jurister, redaktører, redaktionelle medarbejdere og offentlighedsrepræsentanter fra folkeoplysningsforbund. Der er to medlemmer fra Jysk Fynske Medier, journalist Lene Sarup, Fyens Stiftstidende og chefredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten. Medlemmerne af Pressenævnet behandler ikke klager over egne medier.
Jysk Fynske Medier har i de seneste år oplevet en beklagelig stigning i antallet sager, der har ført til kritik fra Pressenævnet:
- 2019: 24 sager, ingen kritik
- 2020: 19 sager, tre tilfælde af kritik
- 2021: 26 sager, hvoraf ni medførte kritik (heraf to for samme artikel og én fra Radio4)
Vi udgiver langt over 100.000 artikler hvert eneste år i vores medier, og det er vores klare ambition, at hver eneste historie bliver til i en proces, der selvfølgelig lever op til vores etiske regler.
Derfor tager vi i Jysk Fynske Medier udviklingen alvorligt, når vi har i 2021 har haft 26 sager, og især at vi har fået kritik i 9 af dem. Derfor er alle sager, og hvad vi kan lære af dem, blevet nøje gennemgået med alle redaktører i Jysk Fynske Medier.
I 2021 har sagerne med kritik i høj grad handlet om, at vi har bragt krænkende oplysninger uden klar almen interesse, og at vi har forsømt at forelægge kritik for angrebne parter. Vi laver generelt flere store nekrologer og skæbnefortællinger end for få år siden. Når vi går tæt på såvel afdøde som nulevende personer for at fortælle en fængende historie, indebærer det en risiko for at krænke privatlivets fred, som vi skal være meget opmærksomme på.
Desuden skal vi altid forelægge krænkende beskyldninger for en angreben part, og vi skal kunne dokumentere, at vi ad flere kanaler gentagne gange har forsøgt at kontakte kilden.
For at skærpe fokus på god presseetik har vi delt laminerede koncentrater af de vigtigste presseetiske regler ud til samtlige redaktionelle medarbejdere.
Her kommer en gennemgang af årets 26 sager:
Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af et museums navneskift
12/03/2021
I en artikel bragt i november 2020 omtalte Århus Stiftstidende en debat om et museums navneskift foranlediget af en pressemeddelelse udsendt af museet. Debatten udspillede sig blandt andet på museets Facebook-side. Den omtalte museumsdirektør og museet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidende på tilstrækkelig vis havde gjort det klart for læseren, at oplysningerne i artiklen stammede fra dels en debat på museets Facebook-side, dels fra et åbent brev til Kulturudvalget i Aarhus Kommune om museets ønske om navneskift, og at de påklagede udsagn klart fremstod som de navngivne kritikeres vurderinger, der ikke kunne betragtes som værende skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for museumsdirektøren og museet.
Læs Pressenævnets kendelse her
Aviser havde ikke gjort nok for at forelægge og får kritik
15/03/2021
Randers Amtsavis og Mariager Avis bragte i maj 2020 en identisk artikel, som omhandlede et forestående europæisk folkemøde i Mariager. I artiklen fremgik der kritiske udsagn vedrørende en person, som tidligere havde været en del af arbejdet med at arrangere det europæiske folkemøde i Mariager. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt aviserne havde forsøgt at få fat i klageren telefonisk for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Pressenævnet fandt, at omtalen i artiklen i sin helhed var krænkende for klageren. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at aviserne havde gjort nok for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte derfor kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Kritisk omtale af folkemødearrangør var ikke i strid med god presseskik
15/03/2021
Fyns Amts Avis omtalte i maj 2020, at en forening havde modtaget offentlig støtte til sit arbejde med at arrangere et europæisk folkemøde på Sydfyn. Det fremgik af omtalen, at en nordjysk kommune også arbejdede på at arrangere et europæisk folkemøde, og at personer fra foreningen på Sydfyn tidligere havde været en del af arbejdet i Nordjylland. I artiklerne blev der stillet spørgsmålstegn ved, om der er plads til to tilbagevendende europæiske folkemøder i Danmark. Foreningen og foreningens forperson klagede til Pressenævnet over omtalen. Der blev blandt andet klaget over Fyns Amts Avis’ handlemåde over for foreningens forperson og over, at omtalen af foreningen og forpersonen var misvisende og ukorrekt. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklerne havde dækning i de faktiske forhold og i de udtalelser, som forpersonen havde givet under interviews med Fyns Amts Avis, og nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Fyens.dk skal ikke hindre tilgængelighed af artikel om dom for chikane
15/04/2021
En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel på fyens.dk fra 2018, som omtalte, at personen i byretten var blevet idømt ét års fængsel i en straffesag vedrørende flere forhold af stalking og chikane. Personens straf blev i landsretten nedsat til det halve. På baggrund af sagens karakter og alvor udtalte Pressenævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist at hindre artiklens tilgængelighed godt to år efter dommens afsigelse.
Læs Pressenævnets kendelse her
Dagbladet Ringkøbing-Skjern får kritik for misvisende overskrift
16/04/2021
I artikler og i et Facebook-opslag bragt i september 2020 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern et stillingsopslag som turistdirektør. I forbindelse med omtalen blev den forhenværende turistdirektørs fratrædelse nævnt. Turistdirektøren klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, manglende forelæggelse, og at onlineartiklens overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” er groft krænkende. Pressenævnet udtalte kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for overskriftens misvisende formulering, som kan efterlade et indtryk af, at turistdirektøren har haft intelligensmæssige udfordringer, mens hun bestred stillingen som turistdirektør. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Læs Pressenævnets kendelse her
Randers Amtsavis får ikke kritik for omtale af forsvunden huskat
16/04/2021
I en artikel bragt i november 2020 omtalte Randers Amtsavis en families huskat, som var blevet væk fra sit hjem og afleveret til et katteinternat af en nabo, som troede, at katten var herreløs. Det fremgik blandt andet af artiklen, at katteinternatet videreformidlede katten til en ny familie, og at kattens oprindelige ejer har forsøgt at få katten tilbage. Katteinternatet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Randers Amtsavis havde udeladt væsentlige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene var udtryk for mediets vurdering, som havde dækning i de faktiske forhold, og at katteinternatets synspunkter var gengivet tilstrækkeligt i artiklen.
Læs Pressenævnets kendelse her
Klager får ikke genoptaget sag om hindring af artikels tilgængelighed
11/05/2021
En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod personen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist personens anmodning. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet afviste anmodningen.
Læs Pressenævnets kendelse her
Aviser var ikke forpligtet til at bringe bestemt omtale
12/05/2021
En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.
Læs Pressenævnets kendelse her
Person får ikke slettet artikel om straffedom fra 2013
25/06/2021
En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette en artikel fra februar 2014. Af artiklen fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, og at dommen blev anket og behandlet i landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt måtte betragtes som værende særlig belastende for personen. Da artiklen ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, da artiklen var afindekseret, og da omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklen.
Læs Pressenævnets kendelse her
JydskeVestkysten skal ikke hindre tilgængelighed af artikel fra 2004
25/06/2021
I en artikel bragt i 2004 omtalte JydskeVestkysten en syvårig dreng, som på daværende tidspunkt var et talentfuldt musikskolebarn, der drømte om at blive koncertpianist. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen.
Læs Pressenævnets kendelse her
JydskeVestkysten får kritik for at krænke afdødes privatliv i mindeord
28/06/2021
JydskeVestkysten bragte i januar måned et mindeord i tre dele over en person, som havde været offentligt kendt i sit lokalområde. Mindeordet indeholdt bl.a. private og krænkende oplysninger om den afdødes familie, herunder om hans afdøde far, og om hans helbredsmæssige forhold. Den afdødes bror klagede til Pressenævnet over mindeordets omfang og indhold. Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysninger om den afdøde og hans far, som anses for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.
Læs Pressenævnets kendelse her
Vanløse LIV får alvorlig kritik for grov og udokumenteret beskyldning
19/08/2021
I artikler bragt i maj 2021 bragte Vanløse LIV et interview med en hjemløs kvinde om hendes opvækst og liv som hjemløs. Det fremgik blandt andet af artiklerne, at kvindens far solgte hende som 8-årig til en pædofil mand i Spanien. Kvindens far klagede til Pressenævnet over, at Vanløse LIV ikke havde givet ham mulighed for at forholde sig til de skadelige beskyldninger om ham, som fremgik af artiklerne. Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af Vanløse LIV for at offentliggøre den nævnte beskyldning, som ikke er nærmere dokumenteret eller forelagt for faren.
Læs Pressenævnets kendelse her
Læserbrev med groft sprogbrug var ikke i strid med god presseskik
17/09/2021
Dagbladet Holstebro bragte i maj måned et læserbrev, hvor skribenten sammenlignende en forenings initiativ med metoder anvendt af Gestapo, KGB og Stasi. Foreningen og dennes formand klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Holstebro havde valgt at bringe læserbrevet med de voldsomme beskyldninger. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i læserbrevet klart fremstod som skribentens subjektive holdning til foreningens initiativ. Uanset det grove sprogbrug udtalte nævnet derfor ikke kritik af Dagbladet Holstebro for at have bragt læserbrevet, hvor der er videre rammer for frisprog.
Læs Pressenævnets kendelse her
Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtale af Facebook-opslag
20/09/2021
I en artikel bragt i juli måned omtalte Fyens Stiftstidende et opslag, som en person havde delt i en Facebook-gruppe. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde indhentet hendes samtykke til at bringe omtalen, og at hun ikke havde haft mulighed for at give sin version af sagen. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde omtalt personens Facebook-opslag på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklen, udtalte nævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende.
Læs Pressenævnets kendelse her
Viborg Stifts Folkeblad får Ikke kritik for omtale af unavngiven person
20/09/2021
Viborg Stifts Folkeblad bragte i april måned et portrætinterview af en borger fra lokalområdet. Af artiklen fremgik det blandt andet, at borgeren havde hjulpet en anden person i lokalområdet. Denne person klagede herefter til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger om pågældende. Pressenævnet udviste forståelse for, at klageren kunne opfatte omtalen stødende, men fandt ikke anledning til at udtale kritik. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne var bragt for at tegne et portræt af en anden, og at klager, der ikke var nævnt ved navn, ikke var identificerbar for personer, som ikke i forvejen havde kendskab til personen.
Læs Pressenævnets kendelse her
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
28/09/2021
JydskeVestkysten bragte en artikel med omtale af en golfklub, hvor et medlem var blevet tildelt en disciplinærstraf af klubbens ordens- og amatørudvalg. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen var skadende for det omtalte medlem, og at artiklen ikke havde offentlig interesse. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i artiklen, og derfor ikke har retlig interesse.
Læs Pressenævnets kendelse her
Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for artikler om skænderi på Facebook
13/10/2021
Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Fyns Amts Avis får ikke kritik for redigering af læserbrev
14/10/2021
Fyns Amts Avis bragte i juni et læserbrev, hvor Fyns Amts Avis havde redigeret overskriften i forhold til læserbrevets oprindelige version. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente forvanskede hans læserbrev. Pressenævnet fandt redigeringen uhensigtsmæssig, da den første sætning i læserbrevet brødtekst henviser til overskriften. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis, da læserbrevets øvrige indhold ikke var redigeret, og indholdet ikke fremstår forvansket.
Læs Pressenævnets kendelse her
Kritik af Radio4 for at gengive ikke-retvisende kritik af bosted
15/10/2021
Radio4 omtalte i radioindslag og i en artikel i marts måned kritik rettet mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. I omtalen rettede tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer kritik af bostedet for dets håndtering af de unge. Bostedet klagede til Pressenævnet over, at Radio4 ikke havde foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af den fremsatte kritik. Bostedet fremhævede, at kritikken var udokumenteret og fremsat af en gruppe personer, som ønskede at skade bostedet. Pressenævnet udtalte kritik af Radio4 for i omtalen at have gengivet konkret kritik vedrørende bostedets håndtering af én af sine beboere, selvom beboerens mor havde bestridt kritikken over for Radio4 inden offentliggørelsen.
Læs Pressenævnets kendelse her
JydskeVestkysten får kritik for at bringe krænkende beskyldninger
15/10/2021
JydskeVestkysten bragte i juli måned en artikel om en ung mand, der havde valgt at lade sig sterilisere. I artiklen blev der rettet en række grove beskyldninger mod moren til drengen. Moren klagede over, at oplysningerne ikke var korrekte, og at de ikke var blevet forelagt for hende inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for moren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for valg af billede til læserbrev
15/10/2021
Fyens Stiftstidende bragte i august måned et læserbrev sammen med et arkivfoto af afsenderen, hvor denne stod foran en byret. Afsenderen af læserbrevet klagede over brugen af billedet, som han mente var krænkende, da indholdet af læserbrevet og billedet ikke havde noget med hinanden at gøre. Pressenævnet fandt, at valget af billedet lå inden for redaktørens redigeringsret, og at brugen derfor ikke udgjorde en krænkelse efter de presseetiske regler. Pressenævnet bemærkede, at Fyens Stiftstidende havde beskåret billedet straks efter henvendelsen fra klager.
Læs Pressenævnets kendelse her
Person får afindekseret artikler fra 2005 (Dissens)
02/11/2021
En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier - Nordjyske, TV 2 Danmark, Morgenavisen Jyllands-Posten, DR, Kristeligt Dagblad og Fyens Stiftstidende - ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
De ansvarshavende redaktører for Nordjyske, TV 2 Danmark, Morgenavisen Jyllands-Posten, DR, Kristeligt Dagblad og Fyens Stiftstidende har 17. januar 2022 anmodet om en genoptagelse af sagerne, da Pressenævnets flertal i kendelserne synes at lægge en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Medierne mener derfor, at der er sket en fejl i forbindelse med Pressenævnets sagsbehandling.
Læs Pressenævnets kendelse her
Vejle Amts Folkeblad havde foretaget behørig forelæggelse
19/11/2021
Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.
Fyns Amts Avis får ikke kritik for omtale af fratrædelse
19/11/2021
I en artikel bragt i maj og juni 2021 omtalte Fyns Amts Avis en skoleleders fratrædelse af sin stilling i forbindelse med iværksættelsen af en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet på skolen. Den omtalte skoleleder klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde offentliggjort hans navn, samt at Fyns Amts Avis havde afvist at slette hans navn fra de påklagede artikler. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at skolelederen havde virket i et hverv af offentlig interesse, hvor han blandt andet havde været ansvarlig for skolens drift, og at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for skolelederen.
Læs Pressenævnets kendelse her
Århus Stiftstidende får kritik for artikel om arvestrid
16/12/2021
I en artikel bragt i august 2021 omtalte Århus Stiftstidende en arvestrid. Artiklen var baseret på oplysninger fra en afdød kvindes datter. Datteren havde i flere år ikke haft kontakt til sin mor, og skifteretten udlagde boet til den afdøde kvindes niece. Af artiklen fremgik blandt andet, at datteren følte sig snydt af niecen, som blev beskyldt for at skjule værdier blandt andet en arv efter afdødes fætter. Den pågældende fætter havde imidlertid ingen arvinger. Den omtalte niece selv og på vegne af sine afdøde bedsteforældre klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Århus Stiftstidende havde anvendt billeder af dem, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for at bringe den krænkende og udokumenterede påstand om niecen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.