Lorem ipsum dolor
Fortsat for mange tilfælde af pressenævnssager med kritik
Pressenævnet er et uafhængigt, offentligt nævn, der i medfør af Medieansvarsloven vurderer, om medier har overtrådt de vejledende regler for god presseskik. Nævnet har i alt 16 medlemmer ligeligt fordelt på jurister, redaktører, redaktionelle medarbejdere og offentlighedsrepræsentanter fra folkeoplysningsforbund. Der er to medlemmer fra JFM, journalist Lene Sarup, Fyens Stiftstidende og chefredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten. Medlemmerne af Pressenævnet behandler ikke klager over egne medier.
I 2022 klagede borgere 19 gange til Pressenævnet over journalistikpubliceret af JFM. Otte af sagerne medførte kritik, hvilket desværre er på samme høje niveau som året før. Her er antallet af sager og kritik fra de seneste fire år:
- 2019: 24 sager, ingen kritik
- 2020: 19 sager, tre tilfælde af kritik
- 2021: 26 sager, hvoraf ni medførte kritik (heraf to for samme artikel og én fra Radio4)
- 2022: 19 sager, otte tilfælde af kritik
Sagerne med kritik fra 2022 handler om en række forskellige overtrædelser af de vejledende regler for god presseskik: Ukorrekte oplysninger, manglende forelæggelse af oplysninger for en omtalt person, misvisende overskrift, manglende afindeksering af indhold på nettet, offentliggørelse af navn på dømt i strid med vores egne retningslinjer, gengivelse af udtalelse fra kilde, der ikke vil citeres samt en tilføjelse til et læserbrev, hvori redaktionen havde tilføjet en bestyrelsespost, skribenten bestrider uden at gøre opmærksom på, at det var redaktionens tilføjelse.
To år med for mange sager med kritik fra Pressenævnet er stærkt beklageligt og har ført til intern selvransagelse med henblik på, at antallet af sager med kritik bliver nedbragt i de kommende år. Som publicistisk virksomhed er det uhyre vigtigt, at vi overholder både de generelle presseetiske retningslinjer og JFM’s egne presseetiske regelsæt. Vores journalistik skal altid være kendetegnet ved at være faktuelt korrekt og frembragt på en måde, så dem, der bliver kritiseret, har en fair mulighed for at forsvare sig.
Her er en gennemgang af årets 19 JFM-sager ved Pressenævnet:
Medier får ikke kritik for omtale af politianmeldelse mod byggefirma
20/01/2022
I artikler bragt i september 2021 omtalte Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad et ejendomsselskabs køb af byggeretter i København. Af omtalen fremgik også, at selskabet købte byggeretterne af byggefirma, som var under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under et højhus, og som blev efterforsket af politiet for dokumentfalsk i forbindelse med svindlen. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at politianmeldelsen mod byggefirmaet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt blandt andet, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet og udtalte ikke kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Kritik af Frederiksberg LIV for misvisende overskrift
21/01/2022
Frederiksberg LIV bragte i november måned omtale af en pakkeshop på Frederiksberg, der var blevet misbrugt til distribution af narkotika. Indehaveren af pakkeshoppen klagede til Pressenævnet over, at Frederiksberg LIV havde formuleret overskriften, således at læseren kunne efterlades med det indtryk, at de kriminelle handlinger relaterede sig til pakkeshoppens ejere eller ansatte. Pressenævnet udtalte kritik af overskriften og lagde ved afgørelsen vægt på, at det hverken fremgik af artiklens overskrift, underrubrik eller billedtekst, at der var tale om misbrug, hvorved artiklens overskrift i sammenhæng med et billede af pakkeshoppens facade efterlod et misvisende indtryk.
Læs Pressenævnets kendelse her
Artikel på fyens.dk om dom for chikane skal ikke afindekseres
02/03/2022
En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at afindeksere en artikel på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Personens straf var i landsretten efterfølgende blevet formildet til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om afindeksering, og nævnet udtalte ikke kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af boligsalg
02/03/2022
I en artikel bragt i oktober 2021 omtalte Fyens Stiftstidende en række lokale bolighandler. En af sælgerne klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde bragt hans navn i forbindelse adresseoplysninger, selv om han havde adressebeskyttelse. Fyens Stiftstidende havde oplyst, at det ikke var teknisk muligt for avisen at få og dermed heller ikke at bringe oplysninger om ejendomshandler, hvis ejere havde ”aktiv” adressebeskyttelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og bemærkerede, at oplysninger om, hvem der er ejere af fast ejendom, som udgangspunkt er offentligt tilgængelige, og at videregivelse af disse oplysninger i sammenhængen ikke kan anses for krænkende eller for at være et brud på privatlivets fred.
Læs Pressenævnets kendelse her
Kritik for tilføjelse af oplysninger om afsender af læserbrev (Dissens)
03/03/2022
FrederiksbergLIV bragte i oktober 2021 et læserbrev. Ud over angivelsen af navnet på skribenten, havde avisen tilføjet oplysning om, at skribenten var medlem af en bestyrelse. Skribenten klagede til Pressenævnet over tilføjelsen, da han havde afsendt læserbrevet som privatperson og ikke ønskede at skabe tvivl herom. Pressenævnet (flertallet) fandt, at oplysningen om bestyrelsesposten var relevant, men kritiserede FrederiksbergLIV for at tilføje det som en oplysning, der kom fra afsenderen. Nævnet bemærkede, at oplysningen i stedet kunne have være blevet tilføjet som en redaktionel bemærkning.
Læs Pressenævnets kendelse her
Ikke i strid med god presseskik at omtale boligkøbere ved navn
16/03/2022
JydskeVestkysten bragte i december 2021 omtale af en bolighandel. Det fremgik, at omtalen, som bl.a. nævnte adresse og handelspris, samt sælgernes og købernes fulde navne, var skrevet af Ritzaus tekstrobot. Køberne af boligen klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde omtalt dem ved navn i artiklen uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil. Køberne klagede også over, at JydskeVestkysten efterfølgende havde afvist at anonymisere deres navne i artiklen, som fortsat er tilgængelig på jv.dk. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen om, hvem der ejer den omtalte bolig, er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at have afvist at anonymisere klagerne i artiklen på jv.dk.
Læs Pressenævnets kendelse her
Vejle Amts Folkeblad får kritik for omtale af køkkenbrand
17/03/2022
I en artikel bragt i december 2021 omtalte Vejle Amts Folkeblad en mindre køkkenbrand i Vejle. Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, at avisen ikke havde forelagt påstanden for hende, samt at artiklens overskrift og omtale ikke havde dækning. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at kvinden ikke måtte få hjælp af mænd, og nævnet udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad for den manglende forelæggelse og for formuleringerne i overskriften og mellemrubrikken.
Læs Pressenævnets kendelse her
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af etnicitet (Dissens)
06/04/2022
I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Fyens Stiftstidende politiets anholdelse af otte personer efter forlydender om skyderi i bydelen Vollsmose. Det fremgik af artiklen, at skyderiet ifølge avisens oplysninger var et tilfældigt møde mellem to rivaliserende grupperinger med somaliere fra Vollsmose på den ene side og personer med tilknytning til den såkaldte Korsløkkegruppe på den anden. En organisation klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde fremhævet en grupperings etnicitet som somaliere. Organisationen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Organisationen er efter det oplyste en interesseorganisation bestående af dansk-somaliere, som repræsenterer personer med somalisk herkomst i Danmark. Organisationens primære formål er at nuancere den ensidige offentlige debat vedrørende somaliere.
På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen. Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale etniciteten. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en faktisk oplysning, der kunne have offentlighedens interesse, at der var tale om samme personkreds, som flere gange havde været i voldelig konflikt, og at oplysningen dermed kunne anses for at være af betydning for lokalområdet i Vollsmose. Et mindretal fandt, at oplysningen om etniciteten ikke havde relevans for den konkrete omtale og fandt grundlag for at udtale kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Ikke kritik af Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis for redigering
17/05/2022
Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis bragte i januar måned en artikel om en lokalpolitiker, der havde været beskyldt for krænkelser af en partifælle. Der blev ikke rejst en straffesag mod ham, og lokalpolitikeren forklarede sin side af sagen til aviserne, der herefter bragte en artikel om sagen. Lokalpolitikeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen gengav hans forklaringer på en mangelfuld og misvisende måde. Pressenævnet fandt, at avisernes valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten og udtalte ikke kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)
30/05/2022
En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier – Fyens Stiftstidende, Nordjyske, TV2, Jyllands-Posten, DR og Kristeligt Dagblad - ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
Læs Pressenævnets kendelse her
Dagbladet Ringkøbing-Skjern får ikke kritik for omtale af erstatningssag
23/06/2022
I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en højesteretsdom i en sag om tortgodtgørelse, som en familie havde anlagt i forlængelse af omtale i en tv-udsendelse. Den omtalte familie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift ikke havde dækning, og at omtalen var sket på en måde, der indebar en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften fremstod som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse, og at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kunne tjene til identificering af klagerne.
Læs Pressenævnets kendelse her
Ikke kritik af JydskeVestkystens omtale af ejendomme
23/06/2022
JydskeVestkysten bragte i februar måned en række artikler om dårligt vedligeholdte ejendomme. Ejerne af ejendommene klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde udeladt væsentlige oplysninger i artiklerne, og at der var bragt billeder af deres private bolig. Pressenævnet fandt, at avisens valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten, og at anvendelsen af billederne af klagernes private ejendom ikke indebar en krænkelse af deres privatliv. Nævnet udtalte ikke kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Fyns Amts Avis får ikke kritik for redigering af læserbrev
26/08/2022
En person sendte i februar 2022 til Fyns Amts Avis sit læserbrev og en skriftlig introduktion til læserbrevet, som alene var tiltænkt som information til redaktionen. Fyns Amts Avis bragte ved en fejl i to omgange introduktionen som et læserbrev af personen i stedet for selve læserbrevet. Personen anmodede herefter Fyns Amts Avis om at bringe det oprindelige læserbrev samt et nyt læserbrev, hvilket avisen afviste. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde bragt privat information som læserbreve, og at avisen havde afvist at bringe såvel hans oprindelige som det nye læserbrev. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at budskabet i de offentliggjorte læserbreve ikke fremstod forvansket på grund af Fyns Amts Avis’ redigering, at personens kommentarer fortsat kom til udtryk i læserbrevene, og at den offentliggjorte introduktion til læserbrevet i al væsentlighed indeholdt de samme synspunkter, som det oprindelige læserbrev, der ikke var blevet bragt.
Læs Pressenævnets kendelse her
Kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anonymisering af artikel fra 2011
26/08/2022
En person klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes afvisning af at anonymisere en artikel fra 2011. Af artiklen fremgik, at personen i 2011 blev idømt et års fængsel for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at foretage en anonymisering af personens navn i artiklen. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 11 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Fyens Stiftstidende.
Læs Pressenævnets kendelse her
Fyens Stiftstidende får kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person
21/09/2022
I artikler bragt i april 2022 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for at have påført sit nyfødte barn alvorlige skader. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet udtalte kritik af Fyens Stiftstidende og lagde vægt på, at avisen i den konkrete sag ikke havde fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager om alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret, som var tilfældet i den omtalte straffesag.
Læs Pressenævnets kendelse her
Kritik for at bringe citat
29/09/2022
Fredericia Dagblad bragte i juni måned en artikel om etablering af indkørsler i forbindelse med opførelsen af et nyt villakvarter. Et forslag gik på at etablere veje på tredjemands grund, og avisen kontaktede derfor ejeren af grunden. Selv om ejeren modsatte sig brugen af citat, indeholder artiklen et citat fra ejeren. Ejeren klagede til Pressenævnet. Nævnet fandt, at Fredericia Dagblad ikke havde godtgjort, at der forelå en aftale om, at ejeren ville citeres i artiklen, og udtalte kritik.
Læs Pressenævnets kendelse her
Vejle Amts Folkeblad får kritik for at bringe ukorrekt oplysning
14/10/2022
Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned artikler, hvoraf det blandt andet fremgik, at en 27-årig mand havde kørt spirituskørsel. Manden rettede henvendelse til Vejle Amts Folkeblad med oplysning om, at han ikke havde kørt spirituskørsel, og at han end ikke var sigtet for spirituskørsel. Avisen bragte herefter rettelser, hvor de præciserede, at der var tale om sigtelse for spirituskørsel. Den 27-årige mand klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse. Nævnet udtalte kritik for at have bragt ukorrekte oplysninger samt for utilstrækkelig berigtigelse. Nævnet udtalte dog ikke kritik af, at avisen havde skrevet, at han var sigtet for spirituskørsel, da denne oplysning var tilvejebragt af politiet, som sædvanligvis må anses for at være en troværdig kilde.
Læs Pressenævnets kendelse her
Århus Stiftstidende får ikke kritik for gengivelse af mailudveksling
17/11/2022
Århus Stiftstidende bragte i juli 2022 en artikel om en udstilling på et offentligt sted, der var blevet udsat for hærværk. Kunstneren bag udstillingen klagede til Pressenævnet over, at der i artiklen var gengivet oplysninger, som var tilvejebragt gennem en mailkorrespondance mellem kunstneren og journalisten. Kunstneren havde selv henvendt sig til avisen for at skabe omtale om udstillingen inden hærværket, og der var aftalt interview med Århus Stiftstidende. Inden selve interviewet var gennemført, blev udstillingen imidlertid udsat for hærværk, hvilket Århus Stiftstidende ønskede at dække. Kunstneren afslog herefter at medvirke, da hun ikke ønskede, at udstillingen blev dækket med fokus på hærværket. Århus Stiftstidende bragte imidlertid en oplysning fra mailkorrespondancen med kunstneren i den efterfølgende artikel. Pressenævnet fandt, at god presseskik ikke var tilsidesat. Nævnet lagde vægt på, at de gengivne oplysninger ikke kunne anses for krænkende, og at kunstneren selv tog kontakt til avisen for at skabe opmærksomhed om udstillingen.
Læs Pressenævnets kendelse her
Ikke kritik af Viborg Stifts Folkeblad for at bringe navnet på en dømt
22/11/2022
Viborg Stifts Folkeblad bragte i juli måned en artikel om en straffesag, hvor en kvinde var blevet idømt to års fængsel i byretten. Kvinden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun var nævnt ved navn i artiklen, og at artiklen indeholdt ukorrekt information. Nævnet fandt, at Viborg Stifts Folkeblad i artiklen havde fulgt en klar og saglig linje for omtale af navne på dømte personer, og at de oplysninger, der fremgik i artiklen, havde dækning i faktiske forhold. Nævnet udtalte ikke kritik.