En forside med en udbrændt cigaret og uddraget af en sangtekst sikrede Fyens Stiftstidende guldmedalje i konkurrencen Årets Avisside i kategorien Årets Forside. Brancheorganisationen Danske Medier står bag konkurrencen, og juryen var ikke i tvivl, da den skulle finde vinderen blandt flere end 100 indsendte avissider:
”Der findes basicly to måder at lave en forside på. Den med en idé og den uden. Idéen skal være anderledes end alle de andre og udførelsen løfte udtrykket de sidste hakker op i himmelen. Den gode forside, er en hvor tekst og billede sammen fortæller historien, og igangsætter beskuerens fantasi. Fyens Stiftstidende har formået at lade os danne vores egne billeder af afdøde Kim Larsen, mens sidste smøg brænder ud. Et fint sidste billede på en mand, vi alle syntes vi kendte og vidste hvordan så ud.”
Skod-forsiden er begået af: Designchef Ida Simmelholt, nyhedschef Sander S. Astrup, reporter Martin Seymour og fotograf Vibeke Volder. Desuden var reporter Jakob Haugaard Christiansen med i udviklingen af den prisvindende side.
Godt gravearbejde blev belønnet, da Fyens Stiftstidendes to journalister, Rune Blichfeldt og Jonas Ancher Nyeng, blev hædret med Årets Kæphest 2019, der uddeles af Dansk Journalistforbunds Fyns-kreds.
Prisen får de for deres undersøgende arbejde med serien ”Kemi i forkerte hænder”. Serien afdækker svigt omkring opbevaring af giftige kemikalier i en forladt ejendom i Seden ved Odense – og manglende bortskaffelse af kemikalierne.
De afdækkede også, hvordan polske arbejdere var indkvarteret meget tæt på kemikalierne, der var potentielt farlige ifølge flere eksperter. Under afdækningen – via både lukkede kilder og en stribe aktindsigter - afslørede de også, hvordan kommunens tilsyn med indkvartering ikke var meget bevendt, fordi tilsynet var varslet på forhånd.
Som ”bifangst” i den grundige research afslørede de to journalister også en mildest talt mærkværdig administration af en velgørende fond, hvor fondens formand, advokat Ole Maare, tog sig godt betalt for at administrere fonden.
På få år lykkedes det ham at få udbetalt godt fire millioner kroner i honorar for at administrere fonden, som i samme tidsrum uddelte 1,3 mio. kr.
Hverken den sag, der undersøges nærmere i advokaternes brancheforening, eller kemisagen, er endeligt afgjort, så de to journalister har langt fra sluppet sagskomplekset endnu.
Avisen Danmark står stærkt, når det handler om at skrive landshistorier med afsæt i vores eget område. Avisen Danmark var førende i afdækningen af oprøret i Venstre op til formandsskiftet på grund af vores lokale kildenet. Det var Danmark, der havde det eneste interview med Lars Løkke, efter han blev væltet. Og det var Danmark, der afslørede Rasmus Paludans fem-årige polititilhold givet for forfølgelse og chikane af en ung mand fra Ribe.
Med avisen Danmark har vi vist, at der er brug for et medie, der ser nationale og internationale begivenheder fra provinsen. Danmark giver emner som motorvejsudvidelser på Fyn og erhvervslivet i Jylland en mere borgernær behandling, end medier med hovedsæde i København kan. Vi ser Danmark fra samme vinkel som vores læsere; nemlig fra provinsen. I den sammenhæng er det ikke ligegyldigt, om man kalder de statslige arbejdspladser, der flytter til provinsen for "indflytnings-" eller udflytningsarbejdspladser".
Kolding-redaktionen afslørede i 2019 massive ledelsesmæssige og økonomiske problemer i kommunens skoleforvaltning. Det er en serie af artikler, hvor vi får afdækket forhold, som ikke var kommet til offentlighedens kendskab uden vores indsats. Sagen har kostet tre kommunale medarbejdere jobbet: En økonomichef, en skoledirektør og en skolechef.
Det er ikke konsekvenser, vi skal være stolte af, men vi skal være stolte af at have lavet vedholdende journalistik med stor gennemslagskraft. På det grundlag er det så op til de berørte beslutningstagere – i dette tilfælde i Kolding Kommune - at tage stilling til eventuelle konsekvenser.
Serien viser, at vi som medie spiller en vigtig rolle ved på vegne af offentligheden at undersøge, hvad der foregår i de kommunale forvaltninger. Dermed er vi med til at styrke det lokale folkestyre, da vi bidrager til større gennemsigtighed og åbenhed om, hvad der foregår.
Lokalredaktionen i Middelfart har med "Ryk Middelfart" vist vejen for et aktivistisk mediehus, der skaber journalistikken - og løsninger på de lokale udfordringer - sammen med de lokale aktører og de lokale læsere.
Mediehuset har med et væld af læsermøder og udflyttede redaktioner tændt for kontakten til lokalsamfundet. Et eksempel er en stærk iværksætterserie, som redaktionen satte i søen med et opråb fra kommunens erhvervschef om, at der mangler unge iværksættere i kommunen.
Serien sluttede med et læsermøde, hvor T-Hansen-milliardær Bent Jensen og den unge webshopejer Christian Sodemann øste ud af deres erfaringer for et publikum bestående af gymnasie- og handelsskoleelever.
Fyens Stiftstidende rykker tættere på læserne. Kampagnen Ryk Middelfarts pointer er nu i færd med at blive rullet ud til andre redaktioner på Fyens Stiftstidende.
Fra 2019 vil vi gerne fremhæve vores evne til i højere grad end tidligere at inddrage vores læsere i forskellige debatter, specielt om byens udvikling. Omkring valgene fik vi naturligvis samlet mange til debatter, men også debatten om et nyt fodboldstadion og debatten om by fortætning skabte stor opmærksomhed og engagement og trak over 400 deltagere til debataftner.
Det var igen i slutningen af 2019 en fornøjelse at samle Kronjylland om den fælles sag - Randers Julehjælp. Det har vi gjort sammen med Lions Club Randers Gudenaa hvert eneste år siden 2013. Det var igen en fornøjelse at modtage de mange donationer, møde de mange gavmilde givere samt videreformidle de mange medmenneskelige budskaber, som kronjyder i massevis har sendt avisen sammen med deres støttekroner.
Det er ikke en selvfølge, at et lokalsamfund rykker sammen på den måde. Vi viser et særligt ansvar over for hinanden. I slutningen af 2019 overførte vi et rekordstort indsamlingsbeløb på 352.575 kroner, hvormed 12 humanitære organisationer i Randers og omegn sikrede en god jul i mere end 1000 kronjyske børnefamilier.
Regionshospitalet Viborg er byens største arbejdsplads, og hospitalet spiller derfor en helt central rolle i byen og i det lokale liv. Det er en arbejdsplads, som vi har et særligt fokus på.
Det er en institution, der spiller en særlig rolle i samfundet. Vi følger sygehuset tæt, og det kunne ses og læses i vores dækning af sparerunden på sygehuset i efteråret 2019. Vi dækkede forløbet intenst med journalistik, debat og lederartikler. Vi får god feedback fra læserne på vores sygehus-dækning.
I 2019 har vi ændret vores tilgang til sportsstoffet. Ambitionen har været at gøre sporten relevant for de læsere, som ikke nødvendigvis interesserer sig for elitesporten - uden at skuffe de læsere, som følger med i den lokale sport på resultatfronten fra uge til uge.
Vi har bevæget os lidt længere væk fra kampprogrammerne og tættere på menneskene i sporten og foreningslivet generelt. Vi dækker stadig kampene på de højeste niveauer, men de faste optakter til kampene er erstattet med andre historier.
Vi vil gerne vise lidt mere af de klubber, vi følger tæt, og vi vil tættere på de sportsgrene, vi ikke hører så meget om. Vi kan se på vores digitale data, antal brugere og deres læsemønstre, at læserne er glade for ændringen.
Vi har med held gravet i adskillige større sager med både menneskelig og principiel betydning. Nævnes kan en forureningssag, hvor familier i årevis boede i huse, der var bygget på giftgrunde. Det juridisk komplicerede forløb endte med en kommunal kompensation til de ramte husejere.
Samtidig er vi opmærksomme på at give læserne velskrevne menneskehistorier – eksempelvis det stærke interview med forældrene til en ung mand, som omkom ved en tragisk ulykke. ”Den nat, da Anders blev væk” er nomineret til Den Gyldne Blok, Journalistforbundets Kreds 5’s årlige pris for god journalistik.
Fredericia Dagblad satte fra slut oktober til medio december fokus på indbrud og indbrudsforebyggelse. Det skete i samarbejde med Sydøstjyllands Politi og Bo Trygt.
Formålet var via længerevarende fokus på én type forbrydelse, der rammer meget hårdt i privatsfæren og har ligget stabilt over mange år, at være med til at forsøge at dæmme op, klæde folk bedre på til at sikre sig og måske påvirke politikere til at indføre tiltag, der kan løse problemet.
Vi bragte blandt andet interview med en tidligere indbrudstyv, sikringsekspert, politikere på lokalt og nationalt plan, borgeres tip til sikring, grundejerforeningers tiltag mm. Afslutningsvist holdt vi et borgermøde, hvor tilbagemeldingen fra alle parter var, at det var ekstremt positivt, at alle aktører var samlet, kunne få råd og vejledning samt en debat.
Vejle Amts Folkeblad var sidst i 2019 med til at afsløre omfattende økonomisk rod på Vejle Sygehus, hvor en ledende indkøbschef blev afskediget. Derudover havde han sørget for, at sygehuset var sponsor for en lokal sportsklub, hvor han selv var sponsorchef.
Vi løftede opgaven blandt andet via en række aktindsigter og via gode kilder. Derimod var sygehuset ikke videre samarbejdsvilligt og afviste i første omgang forhold, som senere viste sig at være fakta. Det er en af vores opgaver at sikre, at der er øget opmærksomhed på, hvad offentlige midler anvendes til.
Sagen om mulig lukning af Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej: Vi gik fra dag 1 ind i sagen, da Horsens Kommune tog en forvaltningsbeslutning om at lukke skoleafdelingen. Avisen åbnede debatten via en blanding af nyhedsartikler, baggrundsartikler, reportage, analyse og interviews, så hele byen blev involveret.
Rigtig mange skrev læserbreve og samlede underskrifter, og sagen endte med en undskyldning fra skolechefen og en politisk beslutning om at bevare og udvikle skolen.
Vores avis har altid vægtet at være nære og gennem tiden haft forskellige gode projekter om at være tæt på. Men det var som om, at vi var blevet lidt ensidige i vagthunderollen og jagten på nyheder.
Så vi, alle journalister og redaktører, var i 2019 med til at definere de kriterier, vi vælger historier ud fra, og nu fokuserer vi på ”Relevans, mennesker og – det særlige kendetegn for Fyns Amts Avis – spræl”.
Vi fik justeret på vores roller, så vi – udover at være jagthund efter nyheder - også husker at være samfundets hyrdehund, redningshund – og indimellem også det, vi på Fyns Amts Avis har kaldt selskabshund.
Glæde og stolthed fylder lokalt, og det skal også i vores medier. Det kom det, da vi og 750 børn og unge fejrede, at Nymarkskolen i Svendborg blev årets vinder af Ekstra Bladets Skolefodboldturnering.
Der var godt samarbejde med kommunen og lokale aktører – og vi gav brunsviger til alle, der deltog i fejringen på Torvet.
Fyns Amts Avis gav brunsviger til alle, der deltog i fejringen af Nymarkskolen i Svendborg, der vandt Ekstra Bladets Skolefodboldturnering. Arkivfoto: Linea AndersenAvisen Danmark vil blive bedre til at udnytte samspillet med Podcasten Danmark. For eksempel som i historien med Rasmus, der bliver fanget i Amsterdam, da verden lukker ned på grund af coronaen. Her har vi den overordnede dækning i Danmark og kan henvise til den personlige fortælling på podcasten.
Det er en unik mulighed for en redaktion at kunne sætte lyd på sine historier og fortælle dem med kildernes egne stemmer. Både avisen Danmark og Podcasten Danmark laver landshistorier med afsæt i vores udgivelsesområde. Det samspil skal vi have mere ud af i 2020.
I 2019 bragte JydskeVestkysten en lang række artikler om Danmarks opsætning af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse. Dækningen blev for spredt og tilfældig.
Vi burde have været dygtigere til systematisk at dække sagen og skabe et bedre overblik ved at forklare læserne de komplicerede sammenhænge, opsætningen af vildsvinehegnet indgik i: Frygten for svinepest, konsekvenserne af et udbrud af svinepest, hegnets reelle effekt og hegnets symbolske betydning op til 100 års jubilæet for Genforeningen og grænsedragningen.
I sådanne sager skal redaktionsledelsen være bedre til at lave en plan for, hvordan vi uafhængigt, kritisk og oplysende dækker en sag, der vækker stærke følelser og skarp debat, hvad enten det er hos naboerne til hegnet eller blandt de danske svineproducenter.
Selv om det i en digital tidsalder med et hastigt brusende nyhedshav er vigtigt at få nyhederne hurtigt ud til læserne, må kravet til hurtighed aldrig komme foran kvalitetssikringen af den journalistik, som publiceres til læserne.
I juni sad en ung mand på anklagebænken ved Retten i Odense – tiltalt for seksuelt overgreb mod en kvinde ved en ungdomsfest. Den unge mand blev dømt og efter domsafsigelsen lavede avisens udsendte et interview med forsvarsadvokaten, som i et citat brugte dømtes fornavn. Det var en klar fejl, idet retten havde afsagt navneforbud, idet dommen var anket til landsretten.
Artiklen blev ikke godt nok gennemlæst, inden den blev udsendt. Hurtighed kom til at stå over grundighed. Så snart Fyens Stiftstidende blev opmærksom på fejlen, blev den rettet på alle platforme. Men skaden var sket, og Fyens Stiftstidende er nu sigtet for brud på rettens kendelse om navneforbud. Læringen er, at vi skal være ekstremt grundige i forhold til at gennemlæse artikler fra retten, hvori en række mere komplicerede problemstillinger kan gøre sig gældende.
Vi kunne og burde tidligere have sat mere fokus på skandalen omkring Letbanen i Aarhus. Den formentlig største anlægsskandale i Aarhus’ historie og en af de største i Danmark.
Men hvad var det præcis, der gik galt, og hvordan kunne et så stort og dyrt projekt blive forsinket med over et år, når det dagen før den planlagte åbning blev meldt helt klar?
Det burde vi for længst have lavet en artikelserie om. Det søger vi at råde bod på i 2020. Vi har nu sat fire folk af til at kulegrave projektet, så politikerne kan få et ordentligt grundlag at træffe afgørelsen om etape to på.
Sporvogn med passagerer starter op på DOKK1 på Aarhus Letbane torsdag den 21. december 2017. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2017Randers Amtsavis er mere end avisen om Randers. Randers Amtsavis er også avisen om Mariagerfjord, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov. Der er langt mellem Randers og badebyen Hurup, mellem Randers og Fornæs, mellem Randers og Sletterhage, og der er historier, som vi ikke hører, og som vi derfor ikke skriver og videreformidler.
Vi var eksempelvis ikke dygtige nok til at dække den tragiske dødsbrand på plejehjemmet Farsøhus i Allingåbro. Dækningen var for meget baseret på myndighedskilder og for lidt på de berørte borgere. Det har vi lært af og vil gøre bedre i fremtiden ved at dedikere faste journalister til hver af de fire kommuner rundt om Randers.
Vi lavede en fortrinlig journalistisk afsløring, da vi i 2018 skrev om konkurskongen Bryan Göddert og den betydelige svindel, der fandt sted med stråmænd og værdier, som forsvandt som dug for solen i konkurssager på stribe.
Det skete i et godt samarbejde mellem mediehuset i Viborg og avisen Danmark, som er en del af Jysk Fynske Medier. Politikerne råbte op i 2018, men konkurs-svindelen fortsætter, og vi har ikke fået holdt godt nok fast i historien.
Danmarks Radio har over fire dokumentarprogrammer taget den journalistiske stafet op og afsløret en revisor fra Odense, der fortsætter, hvor konkurskongen slap. Den historie burde have været vores.
Debatten om ulvens tilstedeværelse i Nordvestjylland var et af årets helt store temaer. Vi har dækket ulven intenst og forsøgt at komme tæt på de mennesker, der er påvirket af den - og påvirket af interessen for den.
Vi er utvivlsomt et af de medier, der har skrevet mest om ulven, ligesom den tæt på dagligt er genstand for interesse i læserbreve. Men mængden af stof gør det ikke alene. Vi ville gerne have været langt bedre til at styre debatten i en konstruktiv retning.
Den har i løbet af året i perioder været meget skinger og præget af enkelte, voldsomt engagerede mennesker, som næppe nogensinde bliver enige om noget. Vi har ikke formået at høre det store flertal, ligesom vi ikke for alvor har været i stand til at tage temperaturen på folkestemningen i vores udgivelsesområder, da mange af debatterne har haft deltagelse af folk fra hele landet.
Vi har været for glade for, at nogen ønskede at bruge os som samlingspunkt for debat om ulven til at få styret debatten i en sund retning. Vi har for mange læsere for længst nået mætningspunktet i forhold til "for eller imod ulven". Ambitionen i både dækningen og den modererede debat skal være højere.
Debattonen var under valgkampen ganske skarp, ikke mindst mellem Venstre og Kristendemokraterne. Dagbladet Ringkøbing-Skjern tog forskud på valgudskrivelsen med et læsermøde, hvor de to partiers kandidater krydsede klinger for første gang, men kunne med fordel have fulgt op med et møde efter valget med debattonen som tema.
I det hele taget bør vi have flere læsermøder, hvor varme og aktuelle emner kommer på bordet.
I december voksede især en stor debat om Fredericiakalenderen frem på sociale medier. Butiksdrivende følte sig misinformeret om, hvad de gik ind til ved at sige ja til at donere en gave via kalenderens låger.
Vi underprioriterede i første omgang historien, fordi vi hurtigt kom i besiddelse af de salgsbreve, de butiksdrivende havde fået udleveret, og her stod klart og tydeligt, hvad aftalen og den vurderede efterspørgsel var.
Forsinket kom vi i gang med historien og foldede den ud i alle dens nuancer og fulgte løbende op.
Vi skal som avis være skarpere til at reagere med læsermøder, når en aktuel sag er ”talk of the town”. For eksempel var der en intens debat i byen om den store posthusgrund. Hvordan skal den bruges?
Her burde vi have arrangeret et læsermøde og måske dermed haft indflydelse på, hvad der skal ske med denne store grund i midtbyen. Sagen er ikke afsluttet endnu. Vi overvejer muligheder for at bringe sagen på dagsordenen igen.
Horsens Folkeblad har gennem flere år beskrevet sagen om Hjarnø Havbrug, der i øjeblikket undersøges for ulovlig fiskeproduktion. Vi har bragt mange relevante artikler, men sagens komplekse detaljer har betydet, at vi nogle gange ikke har fået historierne hurtigt nok ud til læserne.
I år vil vi arbejde på at blive endnu bedre til at følge sagen og prioritere de historier, som er væsentlige for lokalområdet.
Betyder det noget, hvordan journalisterne har det i omskiftelige tider? I 2019 var der nedskæringer på medieområdet, og vi måtte også sige farvel til medarbejdere på Fyns Amts Avis. Det giver et ordentligt dyk i motivationen, og frygt og bekymring flytter med ind på redaktionerne.
Det har vi ikke hidtil været gode nok til at tage alvorligt, og selvfølgelig betyder det meget for journalistikken, hvordan journalisterne har det. Vi lavede sidst på året en trivselsundersøgelse, og blev helt skarpe på, hvad vi skal arbejde på at gøre bedre. Det handler især om stress, dagligt pres, uklarhed og utryghed i ansættelsen.
I 2020 sættes gang i indsats for at bedre trivslen – med hjælp fra konsulenter fra Jysk Fynske Mediers HR-afdeling.
