Vi tager ansvar for indholdet

Hver dag diskuterer journalister og redaktører etiske problemstillinger, før vi publicerer vores journalistik, så vi er sikre på, at den lever op til vores høje etiske standarder. Når vi modtager klager, tager vi straks stilling til, om vi skal rette noget i vores indhold. Når vi træffer vores afgørelser, orienterer vi klageren om, at vedkommende kan klage til Pressenævnet, som består af jurister og repræsentanter for mediebranchen, heriblandt journalist Lene Sarup, Fyens Stiftstidende og chefredaktør Mads Sandemann, JydskeVestkysten. De to medlemmer deltager ikke i behandlingen af klager over Jysk Fynske Medier.

Ifølge Medieansvarsloven skal mediernes indhold og handlemåde være i overensstemmelse med god presseskik. Pressenævnet afgør i hver sag, om der er sket en overtrædelse af de vejledende regler for god presseskik.

Pressenævnet udtalte i 2020 tre gange kritik mod Jysk Fynske Medier. To gange for manglende forelæggelse for en angreben part og én gang for at nævne en tidligere straffedom i forbindelse med en fødselsdagsomtale. I de 13 andre klager over Jysk Fynske Medier blev der ikke udtalt kritik. Her er en gennemgang af de i alt 16 sager fra 2020:

1.

Avisen Danmark omtalte i maj 2020 en forskers udtalelser om et forskningscenters resultater om årsagssammenhænge til sygdomsbilledet blandt indlagte COVID-patienter i et bestemt område. Avisen Danmarks omtale omhandlede blandt andet en stor hestemesse og den eventuelle smittespredning i den forbindelse. Avisen Danmark berørte i den anledning et eventuelt habilitetsproblem grundet den omtalte forskers private relation til hestemiljøet. Forskeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Avisen Danmarks omtale var misvisende og faktuelt forkert. Pressenævnet fandt, at Avisen Danmarks redigering faldt inden for rammerne af redaktørens redigeringsret, og at forskerens synspunkter var omtalt på tilstrækkelig vis. Nævnet udtalte ikke kritik. Se afgørelsen her.

2. 

I en artikel bragt i februar måned omtalte Avisen Danmark den sundhedsfarlige partikelforurening fra brændeovne. En brændeovnsforening klagede til Pressenævnet over, at artiklens beskrivelse af en brændeovn er utilstrækkelig, at Avisen Danmark har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger, og at sammenkædningen af brændeovne og ordet ”dræber” i artiklens overskrift ikke har dækning. Brændeovnsforeningen eller foreningens medlemmer er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel, som indeholder generel omtale af brændeovne. Brændeovnsforeningen repræsenterer efter det oplyste med sine 17 medlemmer den samlede branche af danske producenter af pejse og brændeovne i Danmark. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til dem. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at Avisen Danmark ikke nærmere har omtalt forskellene på en ældre og en nyere brændeovn, og at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”dræber”, som henviser til de sundhedsskadelige partikler fra brændeovne, er udtryk for mediets vurdering på baggrund af en professors udtalelse om, at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst. Se afgørelsen her.

3.

Fredericia Dagblad og JydskeVestkysten bragte i april 2020 den samme artikel om et annulleret samarbejde mellem en læge og en kommune, herunder det økonomiske tab, dette havde medført for kommunen. Den omtalte læge klagede til Pressenævnet over, at Fredericia Dagblad og JydskeVestkysten havde bragt ukorrekt og skadelig information om hende, som ikke var forelagt for hende forud for offentliggørelsen, og at JydskeVestkysten havde afvist at bringe hendes genmæle. Nævnet fandt, at der var faktuel dækning for oplysningerne i artiklen, men udtalte kritik af JydskeVestkysten for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse vægt på, at omtalen var egnet til at være krænkende, skadelig eller agtelsesforringende for lægen. Nævnet fandt ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle. Se her de enslydende afgørelser for henholdsvis Fredericia Dagblad og JydskeVestkysten.

4.

NørrebroLIV bragte i februar 2020 omtale af en politisk demonstration. En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen og overskriften indeholdt ukorrekte oplysninger om, at demonstrationen var foregået på samme tid og sted som en muslimsk barnebegravelse. Nævnet udtalte ikke kritik af NørrebroLIV for at bringe omtalen, idet nævnet, på grund af de begrænsende muligheder for at føre bevis for nævnet, ikke kunne tage stilling til, hvilke faktuelle omstændigheder der var de rigtige. Nævnet bemærkede hertil, at NørrebroLIV gengav personens kommentar om, at han var uenig i, at en begravelse fandt sted samtidig med demonstrationen. Se afgørelsen her.

5.

I en omtale af en mærkedag bragt i maj 2020 omtalte Amager Bladet en fødselars tidligere straffedom. Fødselaren klagede til Pressenævnet over, at Amager Bladet i omtalen af mærkedagen beskrev straffedommen. Nævnet fandt, at omtalen af den ældre straffedom ikke havde en relevant sammenhæng med den aktuelle omtale af personens fødselsdag. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Amager Bladet for at omtale den ældre straffedom. Se afgørelsen her.

6.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i en artikel vedrørende forurening hos et vandværk. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine synspunkter. Pressenævnet afviste anmodningen. Se afgørelsen her.

7.

Fyens Stiftstidende bragte i december 2019 en række artikler vedrørende forurening hos et vandværk. Formanden for vandværkets bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og over manglende forelæggelse af den aktindsigt hos kommunen, der blev inddraget i artiklen. Formanden klagede desuden over brugen af anonyme kilder og det billede, der var indsat af ham i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på, at formanden selv havde valgt at stille op til interview og i den forbindelse også havde samtykket til, at der blev taget billeder af ham til artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere for manglende forelæggelse og inddragelsen af anonyme kilder. Se afgørelsen her.

8.

En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette artikler fra februar 2014. Af artiklerne fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, som efterfølgende blev stadfæstet af landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen fået foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. Da artiklerne ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, og da artiklerne var afindekseret, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklerne. Se afgørelsen her.

9.

Fyens Stiftstidende bragte i januar 2020 en artikel om forholdene i en svømmeklub, herunder kritik af svømmeklubbens formand. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt den kritik, som var rettet mod ham i artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at udtale sig i sammenhængen. Nævnet fandt, at oplysningerne i artiklen var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for formanden og udtalte kritik af den manglende forelæggelse. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Fyens Stiftstidende to dage efter havde bragt et interview med formanden, idet han skulle have haft mulighed for at besvare kritikken i sammenhæng med, at den blev fremsat. Se afgørelsen her.

10.

JydskeVestkysten bragte i januar 2020 en artikel vedrørende en kommunal medarbejders aktivitet på Facebook. Personen havde ”liket” en kritisk kommentar fra en anden kommunal medarbejder. Personen klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt oplysningerne i artiklen, samt over at JydskeVestkysten havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke, at oplysningerne i artiklen var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for personen, og lagde i den forbindelse vægt på, at hun ikke var identificeret i artiklen. Af samme grund fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme anmodningen om sletning. Se afgørelsen her.

11.

I en artikel bragt i februar måned omtalte Fyens Stiftstidende og Vejle Amts Folkeblad i samme artikel et færdselsuheld på Lillebæltsbroen. Fyens Stiftstidende og Vejle Amts Folkeblad havde i den forbindelse uden navns nævnelse gengivet et Instagram-opslag fra den i færdselsuheldet implicerede passager, som var blevet delt som et skærmbillede i en offentlig Facebook-gruppe. Den omtalte passager klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet hun blev betegnet som ”bilist”, og at Fyens Stiftstidende og Vejle Amts Folkeblad ikke har udvist hensyn til hende som offer for den omtalte ulykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den ukorrekte betegnelse af klager som ”bilist” ikke kunne anses for skadelig for klager, at Fyens Stiftstidende og Vejle Amts Folkeblad straks rettede fejlen, da de blev gjort opmærksom herpå, og at Fyens Stiftstidendes og Vejle Amts Folkeblads angivelse af klager som passager i færdselsuheldet og gengivelse af hendes Instagram-opslag ikke kunne tjene til identificering af hende. Se her de enslydende afgørelser for henholdsvis Fyens Stiftstidende og Vejle Amts Folkeblad.

12.

En person klagede over en artikel, hvor Viborg Stifts Folkeblad omtalte hans navn i sammenhæng med offentliggørelse af adresseoplysninger på en ejendom, der var til salg. Af artiklen fremgik, at klager muligvis var køber af ejendommen. Personen klagede blandt andet over, at avisen havde bragt krænkende oplysninger og ikke havde udvist kildekritik. Pressenævnet fandt, at der ikke var tale om krænkende, skadelige eller agtelsesforringende oplysninger, og udtalte ikke kritik. Se afgørelsen her.

13.

I en artikel bragt i november 2019 omtalte Fyns Amts Avis nogle maritime foreninger og en konflikt vedrørende opførelse af et maritimt hus på Frederiksøen. Formanden og medlemmer af foreningerne udtalte til avisen, at en person, der havde udtalt sig i sammenhængen, slet ikke var medlem af foreningerne. Dette viste sig ikke at være korrekt. Personen klagede til Pressenævnet over den ukorrekte oplysning, manglende kildekritik samt over, at avisen havde bragt et billede af ham i sammenhængen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere artiklen eller brugen af billedet. Nævnet lagde vægt på, at avisen havde bragt en rettelse af oplysningerne, at klageren havde haft mulighed for at komme til orde, samt at billedet ikke viste klager i en privat eller krænkende situation. Se afgørelsen her.

14.

Fyens Stiftstidende bragte i november 2019 en artikel om de dyreste boligkøb på Fyn. Artiklen var ledsaget af en liste med angivelse af navne på køberne af de 25 dyreste ejendomme på Fyn i 2019. Klager henviste til, at det var en krænkelse af privatlivets fred, at hende og hendes ægtefælles navne og adresse var offentliggjort i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende og lagde vægt på, at der var tale om offentlige ejendomsoplysninger. Se afgørelsen her.

15.

JydskeVestkysten bragte i august 2019 en portrætartikel om klagers udgivelse af en erindringsroman om bl.a. klagers opvækst præget af fysiske og psykiske overgreb, samt om klagers tid på Hærens Officersskole. Klager klagede over artiklens vinkling, og at JydskeVestkysten har afvist at slette artiklen fra jv.dk. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og at klagers budskab fra interviewet ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for at have afvist at slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at klager frivilligt havde udtalt sig til JydskeVestkysten, og at klager selv har offentliggjort oplysninger om det i artiklen omtalte, herunder blandt andet i sin seneste erindringsroman. Se afgørelsen her.

16.

Randers Amtsavis bragte i juli måned en artikel med omtale af Rigspolitiets nyoprettede dyrevelfærdsenhed. Artiklen afdækkede en episode, hvor politiet efter et borgertip havde fundet hunde og hvalpekuld på en ejendom, hvilket kunne tyde på ulovlig hundeavl. Hundeopdrætteren klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, ligesom hun fandt sig krænket af at være identificeret som den omtalte hundeopdrætter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Randers Amtsavis. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om hunderacen stammede fra en af politiet udsendt pressemeddelelse, og at avisens angivelse ved bynavn af, hvor opdrætteren havde adresse, ikke – i en bredere kreds – kan tjene til identificering af opdrætteren. Se afgørelsen her.‍