Sager vi fremhæver

Avisen Danmark

Kræftbehandling samles i København

Planerne om at samle al kræftbehandling på Rigshospitalet i København var en underlig lyssky affære med hemmelige møder mellem Søren Brostrøm og de implicerede parter fra Rigshospitalet. Ikke alt kunne tåle at komme på skrift, og det krævede derfra et særligt grundig gravearbejde fra redaktionens Nanna Bundgaard Bruun, Mathias Overgaard og Allan Spangsberg at grave fakta frem. Planerne blev droppet efter måneders massiv dækning fra Avisen Danmarks journalister. Historien er et godt eksempel på redaktionens mål; nemlig landshistorier med udspring i provinsen.

Konkurskongen slog til igen

Avisen Danmark har over de seneste år skrevet en del om den kontroversielle erhvervsmand Bryan Göddert. I 2019 blev han i Højesteret idømt ni års konkurskarantæne. I 2020 afslørede vi, hvordan han indsatte en intetanende ung mand og en prostitueret som stråmandsdirektører i selskaber. 

Efter Avisen Danmark i 2017 og 2018 skrev en række artikler om Bryan og Björn Göddert, anlagde de sag mod Jysk Fynske Medier, og journalisterne for at bruge udtrykkene "konkursrytter", "konkurskonge" og "topstråmand". Göddert-brødrene tabte sagen, men har anket den til landsretten, hvor den kommer for i foråret 2021.

Viborg Stifts Folkeblad

Minksagen fik ikke lov at blive gravet ned i stilhed

Et af corona-årets varmeste sager blev mink. Mink bar smitte. Mink udgjorde en risiko for mutationer, og pludselig blev det besluttet, at alle mink skulle aflives. Det ramte lige ned i det vestjyske erhvervsliv. Mange af de aflivede mink skulle graves ned i hast i Holstebro og Viborg kommuner, blandt andet i Karup. Hastværk var lastværk. Der var risiko for forurening, og nu skal minkene graves op igen. Vi var både hurtige og grundige i vores dækning - sammen med Avisen Danmark.

Vi fik godt fat i Scanning-sagen

Sygehuset er en af regionens største og vigtigste arbejdspladser og institutioner. I 2020 opstod der to kritiske situationer på Hospitalsenhed Midt. To sager fyldte nyhedsbilledet. Vi kom godt rundt om en sag om scanninger i Silkeborg og en sag om uro på børneafdelingen i Viborg.

Randers Amtsavis

Vi følger byens positive udvikling

Byggekranerne sætter i disse år deres positive præg på Randers såvel som Randers Amtsavis. Som spejl af lokalsamfundet dækker vi intenst den markante videreudvikling, vores by gennemlever netop nu. Byudvikling er et af de emner, der optager læserne af amtsavisen.dk allermest, og det lægger vi målrettet vores redaktionelle planer efter. Vi vil være nyhedsbærende, når det gælder byggeri af boliger, industri, broer, veje og alt andet, der forandrer og forbedrer vores liv og hverdag i Randers.

JydskeVestkysten

Sang samlede os under corona

Som det lokale medie for ti syd- og sønderjyske kommuner har vi under coronakrisen udfyldt vores rolle ved både at være oplysende, kritiske og konstruktive. Her kan vi virkelig tale om lokal sammenhængskraft, som når vi fortalte historien om, hvordan sang kan samle folk i en coronatid.

Kritisable forhold på Sygehus Sønderjylland

Journalist Rasmus Just afdækkede i 2020 i en række artikler en lang række kritisable forhold på et ældreafsnit på Sygehus Sønderjylland. Forholdene havde betydning for både patienter og ansatte. Sagen kulminerede kort før jul, hvor den ledende overlæge blev afskediget.

I december 2020 dækkede JydskeVestkysten en sag om kritisable forhold på en sygehusafdeling i Aabenraa.

Dagbladet Holstebro-Struer og Folkebladet Lemvig

Vi fokuserede på skæbner frem for tal

Minkerhvervet er stort i Nordvestjylland - eller var stort frem til beslutningen om at aflive alle mink i kampen mod corona. Derfor har vi haft en naturlig opgave med at være tæt på hele vejen igennem forløbet.

Fra de første mink blev smittet i Nordjylland talte vi med lokale minkavlere om deres frygt og forventninger. Vi var klar med kort og konsekvensberegninger, da den første farm i vores område blev konstateret smittet, og det hele kulminerede naturligvis, da meldingen om aflivningsprogrammet kom. Hele vejen igennem har vi fokuseret på de mennesker, der har mest i klemme. Vi har i dækningen bevæget os på individniveau og fortalt om skæbner frem for tal.

Se blandt andet disse eksempler:

Århundredets katastrofe kan ramme minkavlerne i Holstebro: - Vi går på tåspidser

Minkavler undrer sig: - Er der en skjult dagsorden, når så mange mink skal dø?

Vi afslørede fejl, da minksagen blev begravet.

Vi forfulgte også sagen, da beslutningen om at begrave de inficerede mink i massegrave tæt på Boutrup Sø blev truffet. Vi gav stemme til de lokale modstandere, som frygtede for grundvandet i området. Vi fik som det eneste medie tæt adgang til stedet og kunne via stærke billeder dokumentere omfanget af den potentielle forurening. Vi afslørede desuden fejl i beslutningsgrundlaget for at placere minkene netop der.

Se blandt andet disse eksempler:

Naboer til mink-massegrave: Hul i hovedet at grave døde mink ned he

Demonstration mod mink-massegrave: Vi frygter en miljø-bombe - en ny Høfde 42

Fredericia Dagblad

Læserne deltog aktivt til dækningen af teaterkonkurs

16. marts 2020 gik det landskendte musical-teater i Fredericia konkurs. I månederne op til havde dagbladet både dækket de kunstneriske bedrifter samt de økonomiske udfordringer, teatret havde grundet bl.a. svigtende billetsalg. Dagen efter meddelelsen om konkursen fik vi lavet en direkte adgang til journalisterne, hvor læserne kunne byde ind med, hvad de ville have os til at undersøge. I løbet af tre måneder stillede læserne 126 spørgsmål om teaterkonkursen, og dagbladet lavede journalistik ud fra 92 af disse. I samarbejde med læserne lavede vi en intens dækning af det kollapsede kulturelle fyrtårn og med et utal af vinkler. Resten af 2020 fulgte vi også op løbende - også med læserindspark - og vi holder fast i dækningen af såvel konsekvenserne af konkursen som arbejdet med det nye Fredericia Teater.

Vi stiller skarpt på magthaverne

I november 2020 satte dagbladet fokus på magthaverne på idrætsområdet i Fredericia Kommune. Startskuddet var et interview med en central figur i idrætslivet, der trak sig fra tre bestyrelsesposter i vrede over, at få aktører i hans øjne sad på magten. 

I månederne her efter har vi afdækket, hvordan aftaler med såvel elite- og breddeidrætten er lavet, hvem der er aktører i disse aftaler, hvordan midler fordeles samt hvilke konsekvenser de har for det lokale idrætsliv. Vores dækning har medført ændringer i aftaler, skabt lokal debat, medført politiske drøftelser om, hvordan dette håndteres fremadrettet mm. Vi har med vort fokus på dette område skabt større gennemsigtighed og åbenhed om, hvilke beslutninger der bliver truffet af politikerne og i samarbejde med hvilke aktører.

Vi søger for nuancerne i borgmestersag

I december trak borgmester Jacob Bjerregaard (S) sig overraskende fra jobbet. Dagen efter satte Ekstra Bladet fokus på borgmesteren og bl.a. hans køb af en grund i 2016 samt hans kones ansættelse i havneselskabet. Dagbladet har dækket borgmesterens afgang og den efterfølgende advokatundersøgelse intensivt aktuelt, men også tidligere har vi skrevet om både grundkøb og hustruens ansættelse. Vi arbejder for at skabe gennemsigtighed i, hvad der er foregået, og går i vores dækning længere end blot de gule “breaking-news” historier - også sammen med vore kolleger på Avisen Danmark. 

Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Et mareridt af en forureningssag

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har siden november 2017 bidt sig fast i historien om parcelhusejeres mareridt med en gammel giftgrund. Et ungt par pludselig stod med et hus og en grund, hvor de ikke kunne bo, og som de ikke kunne sælge, fordi undergrunden var en gammel losseplads, hvorfra der dampede organiske opløsningsmidler. Den tidligere Videbæk Kommune havde udstykket parcelhusgrunde på området, men på grund af forældelsesfrist kunne den fortsættende kommune, Ringkøbing-Skjern, ikke gøres ansvarlig. Derimod kunne det unge par søge erstatning hos det intetanende par, der havde solgt grunden til dem. Journalist Lars Kryger har gravet historiens aspekter så overbevisende frem, at Ringkøbing-Skjern Kommune i november 2020 – tre år efter den første artikel – påtog sig det moralske ansvar og betalte erstatning.

Stærke skæbnehistorier i mink-sagen

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har fulgt nedlukningen af minkerhvervet intenst helt fra begyndelsen. Det er blandt andet sket via skarp nyhedsdækning, løbende opdaterede kort, som fortalte læserne om smittens udbredelse i området – og naturligvis masser af stærke menneskehistorier som reportagen fra hjemmet, hvor de første vestjyske mink blev slået ned 12. oktober.

Vi har ledt efter historier, som udmærker sig ved journalistisk tyngde, i metode, i  væsentlighed eller relevans. Det er historier, som vi har lyst til at vise frem, når vi skal forklare folk, hvorfor vi har et særligt vigtigt arbejde.

Fredericia Dagblad har dækket Jacob Bjerregaards afgang som borgmester og den efterfølgende advokatundersøgelse intensivt. Foto: Michael Svenningsen, Scanpix

Fyns Amtsavis

Vi fulgte den første coronapatients kamp for livet

Lisbeth Drasbek fra Langeland blev i foråret 2020 OUH’s første coronapatient, og læserne af Fyns Amts Avis fulgte hendes kamp for livet via hendes mand, Valle Hansens, åbenhjertige beretninger. Gennem deres kamp blev vores alles kamp mod coronaen tydelig, konksevenserne konkrete - og det satte den internationale pandemi i skarpt perspektiv med lokalt, menneskeligt afsæt.

Mink-sagen nåede også til Langeland

I efteråret 2020 var der risiko for, at Danmark kunne blive arnestedet for en ny coronamutation - med afsæt i danske minkbesætninger. På Langeland var Louise Sanders minkfarm ikke ramt af sygdommen, men som alle andre mink i Danmark skulle også hendes slåes ned.

Vi tændte lyset i mørklagt proces

En stor plan om ændring af skolestrukturen på Langeland blev tænkt gennemført i lukket proces, men det afslørede Fyns Amts Avis, og planerne og den manglende åbenhed skabte røre i lokalsamfundene

Horsens Folkeblad

Ny gennemgang afslører næsten 900 problemer på børnehavelegepladser

I august fandt en tragisk ulykke sted på en legeplads i en børnehave i Hedensted Kommune. En hængekøje braste sammen på grund af råd, selv om pladsen var blevet godkendt blot tre uger før. Efterfølgende afdækkede avisen, at de rapporter, der blev lavet over de kommunale legepladsers sikkerhed, var mangelfulde. Sagen endte med, at byrådet hyrede et andet tilsynsfirma og bevilgede flere penge til vedligehold af legepladser.

Tina siger nej til ny, privat vaskeordning: For dyr og ufleksibel

I første omgang lød det enkelt, da Horsens Kommune præsenterede en ny vasketøjsordning. I stedet for, at hjemmehjælpere stod for at vaske tøj, skulle to private firmaer deles om opgaven. Avisen afdækkede, hvordan borgere stod tilbage med bl.a. den udfordring, at de nu skulle have sengetøj, håndklæder og tøj nok til 28 dage. Det endte med, at kommunen justerede i kriterierne.

Vi havde fokus på at hjælpe

Skal du have takeaway i weekenden: Her kan du støtte dit lokale spisested

Under coronanedlukningerne har vi haft stærkt fokus på at hjælpe folk i lokalområdet med at hjælpe hinanden. Det er blandt andet sket ved at skabe overblik via lister over takeaway-steder, åbne butikker, guides til test-steder m.m.

Vejle Amts Folkeblad

Tragedie er nu endt i retssystemet

Vejle Amts Folkeblad har også i en række artikler endevendt arbejdsforholdene på institutionen Bifrost, der har afdelinger flere steder i Vejle Kommune. Det havde afsæt i en tragisk hændelse hvor en ung handicappet pige, uden sprog, døde efter at have siddet i et bad i alt for varmt vand i en halv times tid. Hun havde andengradsforbrændinger flere steder på kroppen. Vi har blandt andet haft fokus på den meget dårlige kommunikation kommunen har haft om sagen. Bifrost har desuden, ligesom hjemmeplejen været plaget af stor personaleflugt og højt sygefravær. Historien er øjeblikket endt ved politiet og den unge vikar, der havde ansvaret for pigen i badet, er sigtet for uagtsomt manddrab. Mange mener imidlertid, at der også påhviler kommunen et ansvar.

Fyens Stiftstidende

Vi holder fast i læserkontakten trods nedlukning

Den mest opsigtsvækkende samlede præstation fra redaktionen på Fyens Stiftstidende er gennemførelsen af hele 60 læsermøder i et år præget af forsamlingsforbud. Halvdelen af møderne blev afviklet som fysiske møder i mediehuset eller ude blandt samarbejdspartnere i foreninge- eller erhvervslivet. Men corona-benspænd tvang os til at udvikle det digitale læsermøde, så det i dag er et effektivt format, hvor læserne kan komme i dialog med vestfynske brygmestre, ministre, målmænd eller vindere af Tour de France-etaper.

Foruden læsermøderne afviklede Fyens Stiftstidende fem digitale arrangementer, der samlede fynboer i tusindvis: Fyn cykler sammen-sending, digital demokratifestival, Byens Bedste Middelfart, Best of Odense og Julechancen i Ringe.

Advokat i uheldig dobbeltrolle

Fyens Stiftstidende har også udlevet rollen som kritisk vagthund. Eksempelvis med den vedholdende dækning af en advokat med en meget skidt sag. Takket være grundigt gravearbejde og gode kilder har avisen afdækket, hvordan Odense-advokat Ole Maare i årevis har haft en dobbeltrolle, hvor han både har modtaget honorarer fra den velgørende fond Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat, mens han samtidig var formand for fondens bestyrelse.

I løbet af seks år betalte fonden honorarer til Ole Maares advokatfirma for lige over fire mio. kr., mens der i samme periode skete uddelinger til velgørende formål for 1,3 mio. kr. Desuden har avisen afdækket, at Ole Maare har lånt penge i fonden i strid med reglerne.

Derudover har han på vegne af fonden uddelt 500.000 kr. til veteranhjemmet i Odense, selvom der ikke var penge til uddelingen i de frie midler i fonden. Ole Maare har igennem hele perioden afvist, at han har udskrevet regninger, der ikke var belæg for, men har omvendt betalt 400.000 kroner tilbage til fonden, efter at Erhvervsstyrelsen begyndte at stille spørgsmål i sagen. Ole Maare er i dag ikke længere formand i fonden.

Hovedstadens Mediehus

Frank Jensens hustru tog ordet

En Metoo-sag kostede overborgmester Frank Jensen den politiske karriere. Midt i sagen bragte vi et interview med Frank Jensens hustru. Jane Frimand Pedersen stod ved sin mands side trods en række af beretninger om grænseoverskridende adfærd. Det satte en anderledes dagsorden på sagen.

Privat dagpasning blev genindført

Københavns Kommune ville udfase muligheden for privat hjemmepasning af børn. En heftig forældre-kritik rejste sig og den sag satte KøbenhavnLIV.dk fokus på. Og så blev den private hjemmepasning af børn genindført.

1500 mennesker plaget af skandalerenovering

Frederiksberg Bladet fortalte som det første medie om skandalerenoveringen af den almene boligafdeling ’Bebyggelsen Søndermarken’, der bebos af omkring 1.500 mennesker fordelt i 425 lejligheder. Renoveringen var plaget af enorme forsinkelser, og beboerne levede i skimmelsvamp og byggestøv, var uden badeværelse i op til fire måneder og oplevede håndværkere, der låste sig ind uden forudgående aftale. Først da Frederiksberg Bladet begyndte at afdække sagen i januar 2020, blev der taget aktion fra politikernes, kommunens og myndighedernes side, ligesom TV 2 Lorry sidenhen kastede mange redaktionelle kræfter efter sagen.

Helsingør Dagblad

117 måder at opleve Helsingør på

I maj blev det klart, at coronaen ville få voldsom betydning for vores turistbranche, en stor og væsentlig aktør i området, fordi de udenlandske turister ville blive væk. Derfor satte vi gang i en stor, journalistisk kampagne, der løb i mere end en måned. Vi ville arbejde målrettet med at involvere læsere og brugere i en kampagne sammen med dagbladet og skabe en bunke af tip til konkrete udflugtsmål, som læsere og brugere og tilrejsende turister kunne tage ud til. Begge mål blev nået.

Sådan får vi livet tilbage til centrum

Dagbladet satte i efteråret fokus på, hvordan man kan få livet tilbage til de tomme butikslokaler i Helsingørs centrum. Gennem mere end en måned gravede dagbladet sig ned i, hvad problemerne består i, og hvordan man kan løse udfordringerne. Kampagnen blev skudt i gang af et åbent ThinkIn-redaktionsmøde, hvor detailhandlen, udlejere og almindelige borgere gav deres syn på problemer og løsninger.

Århus Stiftstidende

Vi samlede stafetten op i plejehjemssagen

En af årets store nyhedshistorier udsprang af en TV2 dokumentar “Plejehjemmene bag Facaden”om plejehjemmet Konggården i Århus, hvor skjulte optagelser viste, hvordan 90 årige Else hang i flere minutter i en lift for at hjælpe hende af med afføring. 

Da TV2 løb panden mod muren og ikke kunne komme længere med plejehjemsskandalen tog stiften sagen op, og vi fik for alvor igen skred i sagen. Det var stiften, der fik afsløret problemets omfang i forvaltningen og også vores skriverier, der førte til flere afskedigelser i Aarhus Kommune.

Jysk Fynske Medier (JFM) er Danmarks næststørste private mediekoncern og dækker hele landet med over 2.549.000 forskellige personer, der besøger vores medier og kommercielle sites hver uge. En samlet omsætning tæt på 2 mia. kr. Koncernen udgiver i alt 15 dagblade med 611.000 læsere hver uge og 63 ugeaviser med 929.000 læsere fra Limfjorden til grænsen og på Fyn og Sjælland. Dagbladet Avisen Danmark er med 486.000 læsere hver uge et af landets mest læste dagblade. Dertil nationale, regionale og lokale nyhedssites med 1.125.000 ugentlige brugere. Den nationale Radio4 - med JFM som hovedejer - når godt 300.000 ugentlige lyttere foruden et langt højere antal ugentligt downloadede podcasts. Foruden Radio4 har koncernen fire kommercielle radiostationer med 698.000 ugentlige lyttere. Dertil drives digitale aktiviteter som Gul&Gratis, deal.dk og SPOTdeal. Ejer derudover trykkerier, distributionsselskaber, kommunikationsbureauet STEP m.m.